søndag den 30. september 2007

Naturen netop nu...


Det er sådan en spændende tid netop nu. I morgen skriver vi 1. oktober, og efteråret er godt på vej til at snige sig ind på os alle. Os med skolebørn ved, at efterårsferien snart står for døren - og inden vi får set os om, skal vi skifte urene over på vintertid.

Når jeg kigger mig omkring, kan jeg se, at træer og buske så småt overvejer at slå over på de røde nuancer. Dog er der lidt endnu massere af grønt at se på. Det glæder mig at se, at naboen fortsat har røde æbler i sit dejlige æbletræ - de hænger som vinterforråd til fuglene.

Om ganske få uger, er det de røde og gule nuancer som har overtaget - en tid som langt de fleste bemærker (og værdsætter) - men jeg kan nu godt lide denne korte tid, midt i forvandlingen.

Igår morges gik jeg på en stille morgentur, i håbet om at Canadagæssene havde indfundet sig nede på engen. Lidt for optimistisk viste det sig, men det var en super skøn tur. Hvor jeg fik taget en masse billeder. Og hvor jeg kunne nyde duggen og den morgenfrisk luft sammen med det langhårede højlandskvæg.

Denne her stod nærmest og flirtede med mit kamera - mens den stod i den tidlige morgensol og kløede sig. Forestil jer at stå der, med morgendis i næsen og den spæde morgensol som skinner i pelsen, og nogle gode børster at gnubbe sig op ad - og mærke den dejlige veltilfredse følelse af at blive kløet lige det rigtige sted! Lykken er at være denne ko, denne morgen!

Et andet smukt syn denne morgen, var spindelsvævene med bitte små dugdråber i. Jeg så dem i begyndelsen af turen. Men da min vandring var ovre en lille time senere, ja da havde solens stråler opløst det flotte værk...

fredag den 28. september 2007

Hjemme igen.

Nu er vi hjemme igen fra turen til USA, og Lasses konfirmation er overstået. Så jeg synes efterhånden at det er på tide, at jeg præsenterer mit nye Kamera.

Jeg har længe gået og drømt om at få mit allerførste spejlreflekskamera. Og 2 uger før vi skulle afsted til Florida, ja så gik drømmen i opfyldelse. Så jeg er nu den heldige ejer af et Nikon D80 spejlreflekskamera, som jeg allerede har taget massere af billeder med.


Nikon D80

I tilbudet sammen med kameraet købte jeg dette objektiv:18-135mm f/3.5-5.6 ED-IF AF-S DX Zoom-Nikkor

Jeg glæder mig til i den nærmeste tid, at vise jer nogle af de mange billeder jeg allerede har taget, og som jeg ser frem til at tage med mit nye kamera. Og forhåbentligt kommer jeg snart igang med at Scrappe igen...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...