Jeg synes lige, at jeg vil dele denne oplevelse med jer alle...
Måske ved I det ikke - men i forbindelse med min store søns konfirmation, rejste vi 20 dage til USA i august/september i år. I den mellemlæggende tid passede min mor hus og blomster, marsvin og fisk - og í den selvsamme periode, herskede der fred og ro i vores hus.
Denne fred og ro, har en vild kattemor benyttet, til at beskytte sin killing. Og har indlogeret sig i vores skur med den lille. Tidligere på året, var det en Andemor med Ællinger som indtog vores skur, derefter flyttede en tudse ind - og nu altså en vild kat med sin killing. Sidste lørdag opdagede vi så vores nye logerende - og var i syv sind omkring hvad man gør i en sådan situation.
Vi kontaktede Kattens værn, og siden Inges kattehjem - for at få hjælp omkring situationen. Vi fik besked på at lade skuret være weekenden over, og holde øje med killingens sundhedstilstand. Da kattemor godt kunne finde på at fordufte - når nu hun var blevet opdaget.
Dagene gik, og vi så hende ikke, ej heller killingen - så vi troede faktisk at hun var forduftet. Men her fredag eftermiddag - ja så skulle der ryddes op i skuret - og pludseligt kommer den lille killing frem - forskræmt over vores larm, og i panik gemmer den sig under en reol. Gode råd er dyre - og Inges Kattehjem kontaktes igen.
Vi kan få killingen afhentet, men så bliver den aflivet. Eller vi kan vælge at tage den indenfor, forsøge at gøre den tam, og derved sikre den et fremtidigt liv - enten hos venner/familie, eller også vil Inges Kattehjem være behjælpelige med at skaffe den et sted at bo. Min mand er ikke "Katte-venlig". Og vi har længe overvejet at anskaffe os en hund - men altså ikke en kat. Så at beholde den er ikke umiddelbart en løsning.
Men jeg kan altså ikke bære, at den blot skal aflives. Min mand morer sig meget over mig i situationen - med den stakkels forladte killing. For han ved absolut godt, at når det handler om dyr, ja så er jeg totalt blød om hjertet. Og at jeg vil sætte himmel og hav i bevægelse for at redde det lille kræ.
Nå, men jagten sættes ind og den bliver indfanget. Indstalleret på vores gæstetoilet med tæpper, mad og drikkelse. Om aftenen skal vi til min mor til middag. Og det sidste jeg gør, inden vi går - og det første når vi kommer hjem - er at tjekke til killingen. Den er jo ikke vant til mennesker - så den er utryg - men ok. Selv min mand tjekker til den (selv om han ikke er kattemenneske).
Min søde svigerinde (som har 2 katte) har været så sød at kontakte alle kattevenner, i et forsøg på at skaffe den et nyt hjem. Og vi har forespurgt os rundt omkring. Her til formiddag, kunne min kære mor så ikke dy sig - og kom forbi for at se på den lille.
Og nu - ja nu har den fået navnet Vito - og er blevet installeret trygt, godt og varmt hjemme hos min mor. Hun mistede sin elskede hund for et år siden, og har sidenhen sværget, at hun ikke skulle være afhængige af flere dyr... Alligevel kunne hun ikke stå for killingen, da hun først havde holdt den. Nu må vi se, om den vil vænne sig til mennesker - jeg er i hvert fald spændt på at følge den - og er glad for at historien fik en god ende.
Er den ikke bare skøn - Vito
Siden jeg tegnede mit abonnement i februar 2007 - har jeg end ikke en eneste gang modtaget bladet til tiden. Med september/oktober 2007 nummeret gik det helt galt. Der måtte jeg skrive, 2 uger efter jeg kunne have købt det i Scrapshop - og bede om at få mit blad som jeg havde betalt for...
