torsdag den 28. august 2008

Gocart

Jeg har de sidste par uger rodet med nogle billeder, taget da Lasse var til Gocart under sommeraktiviterne. I øvrigt var det en sjov udfordring at nå at tage et ordentligt billede, mens ungerne drønede forbi.

Heldigvis var de fleste så optagede af at køre, at de ikke bemærkede mig med kameraet - og så har de en skøn alder, hvor drenge som laver noget SEJT ikke har noget imod at blive fotograferet.

Så I mængden af billeder som jeg tog, var nedenstående billede - som jeg straks fik en ide med, da jeg så en artikel om billedredigering i et engelsk fotoblad. Så billedet kom en tur igennem Photoshop Elements...

Til at starte med, så billedet således ud:
Efter en tur i Photoshop, kom det til at se således ud:
Det skal hertil nævnes, at jeg langt fra er nogen haj til billedredigering, hverken i Photoshop eller nogen andre programmer i øvrigt. Men vejledningen var super god - og jeg var noget imponeret over, at jeg rent faktisk fik noget brugbart ud af mine anstrengelser...

Da jeg så endeligt havde kreeret mit super manipulerede billede, ja så blev det ved med at drøne rundt oppe i mit hovede, at jeg da var nødt til at bruge det til noget... Dette noget havde jeg så en del kvaler med, over en del aftener - men resultatet blev dobbeltlayoutet her:
 

Det er nok nemmer at danne sig et fuldt indtryk af helheden, med siderne ved siden af hinanden, men så må du se oppe i min slide øverst på siden - hvor de to sider ligger pænt side om side.
Til Layoutet er brugt photoshop brushes, fundet på daviantart.com. Overskriften er fonten Sidewalk, en freebie som kan hentes mange steder på nettet :o)
 
Oprindeligt er jeg ikke en digital scrapper - men siden jeg gik ned med stress for nogle år side, ja så har almindelig scrapbooking været nærmest uoverkommeligt. Jeg har ikke et sted hvor jeg har alle mine scrapting, og det tager ret meget tid at finde alting frem, når jeg går igang. Efterfølgende finder jeg det nærmest uoverkommeligt at rydde op - og så flyder det i dagevis, og i rodet mister jeg overblikket.
 
Dette har resulteret i, at jeg i flere år, på det nærmeste ikke har fået lavet noget scrap overhovedet...Hvilket er deprimerende og nedslående, da jeg elsker den kreative process, og henter meget positivt deri. Derfor overrasker det mig også meget, at jeg pludseligt får lavet noget, ved at prøve digitalt. Men måske ligger det gemt i, at jeg blot skal tænde min pc, prøve mig frem med nogle billeder osv. og når jeg ikke orker mere - trykker jeg gem og slukker pcen...
 
Og dagen efter kan jeg fortsætte, med et rent og nydeligt bord foran mig, alt jeg behøver at gøre, er at åbne et par filer, lave en kop te - og så er jeg så småt igang igen :o)
(Og man kan ikke lave et digitalt layout hurtigere end et papirlayout
- men man kan spare tid og energi på oprydningen!)
 
Ikke mere sludder fra mig i dag - men tak fordi du følger med på min side - jeg bliver altid så glad, når jeg opdager at nogen har skrevet en kommentar - for det betyder at jeg ikke er alene i mit eget lille univers!
 
Tak for besøget
 
Kram
...Engel....

torsdag den 14. august 2008

Vandski

Jeg har jo eksperimenteret med page templates, og sågar købt en Jen Caputo pakke. Men nu er jeg genetisk disponeret for at være nærig, og samtidigt irriterer det mig, at jeg bliver låst til at siden skal se ud på en bestemt facon, blot fordi jeg benytter en template :o)
Fordelen ved templates er dog, at man kan lave et layout i en fart. Desværre er der ikke særligt mange templates til dobbelte layouts, hvilket er mit foretrunke scrap-format :o)

Men når man så går igang med at rode, og det kan man jo skruppeltløst, idet det hele foregår på computeren (Husk for guds skyld at åbne templaten og vælg "gem som" og gem med et andet filnavn - så du ikke ødelægger den originale template) Ja, så kan man forvandle templaten til noget helt andet :o)

Nedenstående er et eksempel på dette. Jeg brugte denne skitse:

Som er fra Jen Caputos Sketch Collection #4
Og efter en del møven, og en masse arbejde, endte den med at blive forvandlet til et dobbelt Layout med dette udseende:


Til Layoutet er brugt Boys World. Overskriften har jeg selv kreeret i Photoshop. Speedbåden er et billede som jeg fandt på nettet og rensede, så det fik gennemsigtig baggrund :o)

Billederne er fra sommeren 2007, hvor Lasse var ude og prøve at stå på Vandski, som en sommeraktivitet. Selve forløbet strakte sig over 5 dage, og han endte med at stå fint på skiene, og var selv meget stolt af sit resultat. Der var massere af vand i vandskisøen, for det var i den uge, hvor det meste af Danmark blev oversvømmet... Men hvad betyder det, når man skal stå på vandski, eller hænge bag en speedbåd :o)
Tak fordi du kiggede med... :o)

Kram
...Engel...

torsdag den 7. august 2008

{Kajak}

Hvert år tilbydes vores børn en række af aktiviteter i sommerferien, og kataloget ser vi frem til at modtage med glæde... så sidder jeg der med drengene og kigger på alle de spændende ting som man kan prøve i år. En aktivitet strækker sig over en uge, med nogle timers aktivitet hver dag.

Sidste år meldte Louis sig til Kajak, og jeg har længe ønsket at scrappe disse billeder. Nu kom ånden så endeligt over mig - og jeg er faktisk selv rimeligt tilfreds med resultatet. Mine layouts er ofte meget "ensfarvede" - så jeg har forsøgt at udfordre mig selv til noget mere "pang" og farver-striber... Hvilket gav mig en del kvaler under den kreative proces... Men nogle gange skal man prøve noget nyt - og jeg overlevede jo :o)


Til Layoutet er brugt Boys World og
overskriften og stjernerne er Freebies fra Free Digital Scrapbooking.
Tak fordi du kiggede med... :o)

Kram
...Engel...


tirsdag den 5. august 2008

Frydenlund Fuglepark

I sidste uge var vi på miniferie hos mine svigerforældre i Højby, lidt uden for Odense. Det var en dejlig uge, men super godt vejr - og nogle udflugter. En af turene gik til Frydenlund Fuglepark, et sted min svigerfar i mange år har drømt om at besøge, men aldrig har fået taget sig sammen til.
De kalder sig selv for Danmarks Fugle Zoo - måske lidt overdrevet - men ganske afgjort et besøg værd. Der var helt utroligt mange arter fugle samlet dér. Mange forskellige arter gæs, Emuer, Påfugle og Storke. Der var også et stort område med papegøjer.
 
Her faldt Lasse "i Snak" med nogle grønne papegøjer i et bur. Han fodrede dem med nedfaldsæbler, fra et træ som stod i parken - og var meget optaget af fuglene. De var lige så opmærksomme på ham, men det skyldes nok mere æblet end hans teenage-charme :o)


Til Layoutet er brugt Taste of summer og overskriften er lavet med fonten Fling
- hos Quickutz kendt som alfabetet Beauty Queen.
Tak fordi du kiggede med :o)

Kram
...Engel...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...