torsdag den 22. januar 2009

Mary

På Pagemaps blog er der en Sweet Sketch Contest som udløber i dag. Til Udfordringen er lavet denne sketch. (Hvis du vil vide mere, så kig her...)





Mit bidrag til udfordringen er et LO om min veninde Mary...En vidunderlig, skøn dame - hvis søn jeg for år tilbage var spejderleder for... For en gangs skyld er teksten på LOet på Engelsk, dels fordi Udfordringen er på engelsk, men primært fordi Mary slår over i engelsk, hvis det er noget meget følelsesladet hun skal fortælle. Hun taler super godt dansk - det er bare en Mary-ting :o)
Og teksten i LOet er meget følelsesladet, fordi hun er en uvurderlig ven i mit univers... Farverne er valgt helt bevidst til siden, fordi vi i efteråret har sat hendes lejlighed i stand - primært i disse skønne varme farver - som skal bringe hende lidt "hjem til Tanzania" - som hun i svære stunder savner... 2008 var et hårdt år for hende - og vi har både grint og grædt - Men Mary er en kvinde med rod, blød og varm, sensitiv og omsorgsfuld, og i stormen svajer hun kraftigt, men bevarer dog fodfæstet :o)

 

Brugt til denne side:


Becky Fleck Sweet Sketch - Pagemaps
Backyard Blooming - KristinCB Designs
Round Stitching - Happy Summer
Glass Polkadot Alphabet - Kellie Mize

Tak fordi du kiggede med - og på gensyn :o)
 
Kram
...Engel...

mandag den 19. januar 2009

Funny Boy

Sad i aftes, mens manden så håndbold, og susede rundt i billedsamlingen... Fandt disse tre, fra en "luftetur" af ungerne den 30. december 08. Om aftenen skulle vi til min svigerinde og spise - og oven på julen, var de meget energiske, og trængte til at brænde noget krudt af.

Jeg hev dem derfor ud i kulden, med en pakke brød under armen - og afsted gik det på en god vandretur ned til indsøerne, hvor ænder og svaner blev fodret... De var glade for vores besøg, for store områder af indsøerne var frosset til, og fuglene måtte gå oppe på isen.

Som altid havde jeg kameraet med, og undervejs gav Mads den pludseligt hele armen, af uvisse årsager. Gudskelov fik jeg øjeblikket foreviget - og denne side er blevet resultatet... Mads kan stadig pludseligt slå over i fjolleri - og med en 14 års fødselsdag i den nærmeste fremtid - ja så er det jo et spørgsmål om, hvor længe vi får lov til at beholde denne side af ham. Jeg værdsætter i hvert fald hans evne til at få mig til at le...



Til siden er brugt:
Page Template - Jen Caputo
Papers - In Love with you - Verena Karolyi Designs
Alpha - Midnight Star - KristinCB Designs
Footprints - Boys world - DSA Team
Tag - Boys World - DSA Team
Flair - Megan Farrow

Tak fordi du kiggede med - Jeg håber du får en dejlig dag.. !
På Gensyn


lørdag den 10. januar 2009

2009 er begyndt...

Hvilket betyder, at julen desværre er ovre... Jeg elsker at sidde i januar, og tænke tilbage på juledagene - husker ikke stressen eller den manglende tid, men fokuserer på det pyntede juletræ, mine elskede nisser, duften af gløgg og nelliker i appelsiner - og alle de andre skønne ting som hører julen til :o)
Jeg fik jo desværre ikke lavet så meget på min juleudfordring - men ikke desto mindre, vil jeg gerne benytte chancen for at sige tak til alle dem, som havde lyst til at være med... Og inden jeg helt vinker farvel til min linkliste på juleudfordringen - vil jeg gerne sige tak til Anne Bente, Charlie, Charlotte, MadamTridse, Mutte og Stine66 for super aktiv deltagelse!!
StatusOg nu hvor 2008 er omme, er det tid til lidt status. Når man tænker på, hver stille jeg har ligget mht. at scrappe siden jeg min sygeperiode i 2006 - så er jeg faktisk ret imponeret over hvor meget jeg har nået i 2008
Dobbelte LO'er : 12 stk.
Enkelte LO'er : 4 stk.

Fødselsdagsbogen til Mormor indeholdt desuden 20 Dobbelte LO'er og 7 Enkelte LO'er :o)


Selvom der ikke ligger sne - ja så betyder januar jo, at det påstås at være vinter i Danmark... Med kulde og blæst og
  • Isskrabning af bilens ruder, inden man kan køre...
  • Saltning af fortovet, så forbipasserende ikke falder...
  • Huer, halstørklæder og vanter i skøn forvirring i entreen...
  • Varm kakao, efter en god lang vandring i kulden...
  • Tændte stearinlys indendøre, og i lanternerne udenfor...
  • Tørretøj som hentes ind, duftende skønt af frost...
  • En skøn film, fødderne oppe i sofaen, og hygge under et tæppe...
  • Livlig aktivitet i haven, af fuglene som kommer til spisning... (og ofte besøg af rødhalsen!!)..
  • Gryderetter og hyggemad...
  • Tid til at scrappe, fordi haven ikke skal passes...
 
Tak for det gamle år som er gået - Velkommen til det nye år - og til en masse kretiv inspiration fra alle jer skønne scrappe-piger, hvis sider og kunstneriske udfoldelser jeg med glæde følger :o)
 
Tak fordi du kiggede med - Og på Gensyn :o)

Kram
...Engel...


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...