Jeg ville blot lige vise jer denne side, om en af Chilis mange små charmerende egenskaber. Hun er jo ikke nogen stor hund, men meget selskabelig. Hun gør aldrig - men følger meget gerne med. I stuen har vi en stol ved spisebordet, som står udtrukket i dagens løb, Så hun kan sidde der og kigge ud. Når vi går om morgenen, løber hun ind på stolen, og ser os køre. Herefter kryber hun op i sit tæppe i sofaen , og tager sig en lur.
Men hvis der sker noget på vejen, ja så er hun opmærksom. Særligt hvis en af ungerne løber rundt derude. Og for at få det hele med, ja så vendes ørerne med et hovedkast, så hun kan få alt med. Jeg syntes det er så sjovt. Og sidste søndag havde jeg en oplagt mulighed for at fotografere hende i handlingen... og scrappede selvfølgeligt en side om dette...
Til Layoutet er brugt:
Template set 19 (p. 1) af Cindy Schneider
Hocus Pocus af Melissa Bennett
Titlen er Sweet heart Script
Teksten er DJB Joan af Darcy Baldwin
Jeg ved af erfaring, at kæledyr er lige så forskellige som mennesker. De har alle deres små personlige særheder, som gør dem til netop dem...! Nøjagtigt ligesom mennesker...! Har du et kæledyr? Og hvad har det af særlige egenskaber, som får dig til at smile og holde endnu mere af det?
Jeg håber, at du har en skøn weekend!
Knus
...Engel...