søndag den 5. september 2010

Udsendte Soldaters dag...

I dag er Udsendte soldaters dag, og derfor en passende dag, at præsentere mine OSH kort, kreeret hos Love2scrap forrige onsdag. Jeg har haft travlt, og derfor ikke haft tid til at vise dem før nu.... og dagens anledning er jo meget passende til lejligheden.

Jeg er jo en langsom scrapper (og faktisk også en langsom kortmager...) og da jeg jo tilbragte aftenen i skønt selskab, med et formål, ja så tænkte jeg, at lidt forberedelse nok var på sin plads. (så Charlie rent faktisk fik nogle kort med hjem!) Jeg havde derfor udtænkt 4 kort kreationer hjemmefra, hvoraf jeg nåede at lave 3 af dem færdige... Det sidste vil jeg lave i nærmeste fremtid, og evt. et par stykker flere, og sørge for at de kommer frem til Operation Skriv hjem. Men her er altså de 3 kort jeg fik kreeret hos Love2scrap.


OSH kort 1 - Tillykke: OSH kort 2 - P.S. I love you OSH kort 3 - Hej....Savner dig!
OSH Kort 3 (Indeni)

Til alle tre kort er brugt karton fra Bazzill.

Kort 1 - Tillykke:
Fisk - krabbe og skildpadde er fra Quickutz Relax
Det samme er alfabetet til "Tillykke"
Baggrundspapiret er fra Chatterbox...

Kort 2 - P.S. I love you
er en silhouette Phrase: Love you

Kort 3 - Hej...Savner dig!
Æblerne er Quickutz C-0186-S-Rev - Build an Apple (Exclusive fra Scrappyland)
Alfabetet er Quickutz Studio Skinni-mini

Alt i alt fik jeg leveret 16 kort til OSH aften hos Love2Scrap... men det skyldes også kun timers forberedelse hjemmefra :o) Og det glæder mig at jeg på OSHs blog kan se, at kortene nu er afleveret i Vordingborg, og kommer med flyet i næste uge... det er jo bare fantastisk! Tusind tak for et skønt initiativ Charlie! Og for en dejlig aften i Love2scrap... Jeg var i et fortrinneligt selskab..!

Jeg håber du får en skøn søndag. Jeg vil prøve få min mand til at slappe lidt af... han ser lidt sløj ud, og har hovedpine... men han har selvfølgeligt travlt med alle sine søndagsprojekter alligevel..!

Knus
...Engel..

7 kommentarer:

  1. Hvor er det nogen skønne kort du har lavet til det gode formål :)
    ..jeg burde vist også være med, men jeg ER altså IKKE kortmager, så deeet...;D
    ..og lige en lillebitte rettelse - det er altså ikke kun flagdag for de der er udsendt pt., men for alle soldater der er eller har været udsendt ;)
    Ha' en dejlig søndag :)

    SvarSlet
  2. Fantastisk flotte kort, som jeg er sikker på vil glæde nogle soldater familier!
    God søndag.

    SvarSlet
  3. Hej søde Engel - JEG var bestemt også i GODT selskab så tak for sidst. Heldigt du havde for travlt til at vise dem for så fik jeg ÆREN af at vise dem på OSH bloggen først. De er skønne alle 3 og jeg er HELT vildt glad for at du har et mere i tankerne. Super ide du havde forberedt dig så godt hjemmefra - og ja - netop derfor kan vi få nogle færdige kort klar sammen med tanken at det er OK at lave flere ens - hvilket jo også går lidt hurtigere end at opfinde den dybe tallerken igen og igen. Det er jo tæt på 800 mand vi sender til - så det gør ikke SPOR der er mange ens. Som jeg tidligere har skrevet og forhåbentlig også gav udtryk for den aften er det nogle SKØNNE kort og perfekte emner. TAK igen herfra og god søndag. Husk at puste lidt på stakkels C som ikke har det godt.

    SvarSlet
  4. Hej Heidi. Super fantastiske kort du har lavet, helt sikkert nogle som jeg bare må lifte. Tak for super inspiration. Knus

    SvarSlet
  5. wow så flotte kort du fik lavet med mange lækre detaljer på

    SvarSlet
  6. wow Heidi hvor er de kort bare flotte. Sikke nogle fine detaljer. Vild med det æble og den lille orm;O)
    Ja det er et rigtig godt initiativ. Sikker på at de kort bliver rigtig godt modtaget når de kommer frem :)
    Håber manden har fået det bedre:)
    Du må ha' en rigtig dejlig uge
    Knus

    SvarSlet
  7. Hej Engel
    Jamen... tak i lige måde. Det var vel nok en hyggelig aften.
    Super lækre kort du havde planlagt... de vil vække glæde hvor de kommer frem.
    Mon vi ses på lørdag?
    Knus Margit

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...