tirsdag den 26. juli 2011

Rummet under trappen

Rummet under trappen har i årevis været forsømt. Da vi købte huset, fremhævede ejendomsmælgeren, at det var skønt med sådan et rum til opbevaring... Bevares, han har da ret i en eller anden form... men det bliver også hurtigt hjemsted for alle mulige ting, som ikke har fået et dedikeret hjemsted i huset.... Med andre ord... det bliver hurtigt fyldt med rod i stor stil. Og nu ligger rummet i forbindelse med køkkenet... og da de i vejrudsigten lovede regn, og vi netop har begyndt vores ferie... ja så beslutede vi, at påbegynde Projekt Spisekammer...!

Og denne gang huskede jeg at tage et billede fra starten af projektet... Altså hvordan rummet så ud, inden vi overhovedet gik igang:


Jeg har ikke tænkt mig at kommentere det yderligere, jeg syntes at billedet taler for sig selv... Dog skal man notere sig, at dette billede faktisk repræsenterer en god dag - dvs. en dag hvor gulvet kan ses... Det sker ikke så tit..! Første skridt er så, at få rummet tømt. Dette sker bedst vil at hive alting ud, og så blev resultatet således:

Og hvor gør man af alting som er hevet ud af rummet... Jep... det fylder nu hele køkkenet, et hjørne af stuen, samt spisebordet som ser således ud de næste 4 dage...:
2. skridt i projektet er at male trappens underside. Det lakerede træ gør rummet mørkt og mindre, og for at åbne det lidt op, vælger vi at male alle trinnene hvide med en rest maling vi har stående... Så da dagen er omme, har trappens underside fået 1. gang maling og ser således ud:

Nu skal det tørre, inden det kan få maling 2. gang. Alt i alt kan vi være godt tilfredse med, hvor lang vi er nået på projektets første dag...!

Kig indenfor i morgen, hvor arbejdet fortsætter :o)

Kram
...Engel...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...