Jeg er simpelthen nødt til at dele denne fotoserie med dig... Den blev taget igår, da vi var i Frederiksberg have... Hvorfra man kan se ind til Elefanterne i Zoo. Og jeg kan lige så godt indrømme, at alle forældre kan nikke genkendende til nedenstående episode... Hvor man mens det står på, er lidt anstreng... men bagefter ikke kan lade være med at smile :o)
Først kommer elefantungen frejdigt vandrende: Efter et øjeblik at have stået og viftet med sit hø i snabelen, og kigget lidt efter, hvor de voksne er henne....Ja så vælger den at tage et elefanthovedspring ud i vandet:
Straks kommer mor spænende ned til vandet. I første omgang forsøger hun at lokke ungen op ad vandet.... Og jeg er sikker på, at denne viften med snabelen betyder "Jeg sagde jo til dig, at der ikke var nogen badning i dag...! Kan du så se at komme op af vandet unge ven!"
Og da den ikke reagerer synderligt, svinges snabelen endnu en gang... og man kan sagtens forestille sig replikken: "Nu bliver jeg altså snart gal på dig...!" Men som alle andre børn, hører den ikke efter, og hun ender med at måtte i vandet, og hente sin unge...! Her ligger de og brydes, mens hun forsøger at få gennet den op mod bredden...! Da den endeligt er oppe på bredden, må hun så lige holde øje, og understrege, at den IKKE skal bade...! Og hvad sker der, da først Mor vender ryggen til...?
I dag er det to måneder siden, min fætter foretrak døden frem for livet... Og det er mærkeligt at registrere at tiden er gået... man forventer næsten, at tiden skal stå stille i sådan en situation... Egentlig ville jeg foretrække den gamle skik med, at man standser viserne og pendulerne i uret, for derved at symbolisere, at man standser tiden af hensyn til de sørgende.... Men tiden med sådanne ritualer er for længst svundet hen.
Jeg har tilbragt dagen med at sidde og kreere cd-kort til familien, som har bedt om nogle af de billeder jeg tog til bisættelsen... Og dagens kort er lavet som stafeli-kort, med en cd-lomme - ligsesom kortet af samme art, som jeg lavede tidligere på året (se evt her) De fleste af kortene skal min mor have med på familie-komsammen-ferie i næste uge - De øvrige sender jeg afsted med posten i løbet af den kommende uge....
Men der er ingen fare for, at nogle af modtagerne vil forvilde sig ind i mit lille univers her, og jeg er derfor ikke nervøs for at uploade et kig allerede... Så derfor løfter jeg allerede nu sløret:
Til Kortet er brugt: Karton fra Bazzill Martha Stewart Edge Punch Satinbånd og glimmerlim fra Panduro Clipart fra Carolyn Shores Wright
Jeg beklager at billederne ikke er så tydelige... Så det er ikke så nemt at se, at Kolibrien er monteret med pop-dots og dermed hævet over blomsten... som har fået glimmerlim, for at give den lidt mere elegance... Farverne er bevidst i blå nuancer, idet det var hans ynglingsfarve... Det har været et svært projekt, fordi det gerne både skulle opfattes som respekt- og stilfuldt på samme tid...
Og alt i alt, når jeg ser tilbage på dagen, så har det været en mærkelig dag... At sidde fordybet i processen, og samtidigt mindes... Men også noget af af en øjenåbner... for sikke mange ting man bør værdsætte i det daglige...! Flere gange har jeg taget mig selv i at tænke kærlige tanker om mine umulige teenagere... og huske de små ting...
Her til formiddag har vi været på fototur til Frederiksberg have. Det var en spontan indskydelse, efter at have siddet og læst i et nyindkøbt fotoblad. Der var en interessant artikel om at fotografere dyr, og manuel indstilling af kameraet - og det måtte simpelthen bare testes...!
Og her kan du få lov til at nyde nogle billeder fra turen.:
Selvfølgeligt starter vi med slottet
(med fokus på springvandet og Dannebrog)
Et stemningsbillede af en af broerne
(med et skønt indtryk af lys og skygge):
Og et nærbillede af en Canadagås
(Arten som har en særlig betydning for mig - og som varsler efterårets kommen)
Og en gås med sin gæsling
(som der bare var rigtig mange skønne eksempler af)
En fiskehejre
(Som normalt ellers er så sky!)
Og Endnu en fiskehejre
(Som gerne ville portrætteres ved søbredden)
Og selvfølgeligt dette skønne billede af Chili
(som fik sig en ordentlig en på opleveren i dag!)
I dag har 9. klasserne i folkeskolen sidste Skoledag. Det gør sig også gældende for Lasse. De sidste par uger, har summet lidt af forberedelser til dette arrangement - og Lasse har været i fuld sving med spraymaling og indkøb af diverse remedier... Blandt andet 6 dåser barberskum! Desuden kræver arrangementet 3 kilo karameller...
Han har sovet hos en klassekammerat, fordi de skulle mødes tidligt til morgenmad, inden dagens løjer skulle løbe af staben. Om eftermiddagen skal de atter mødes, og i aften skal de feste i nogle lejede lokaler, med både bartender og DJ. Det skal nok blive festligt....! Til al held kunne jeg smutte tidligt fra job, og nå forbi skolen og fange dem med kameraet.
Ser de ikke skønne ud? På billedet ser du Lasse og Buran, som bor længere nede ad vejen...:
Jeg syntes simpelthen at de er så skønne, at du er nødt til at få lov til at se deres ansigtsudtryk tæt på - Og overvej lige, hvem der fik mest skum: Afgangseleverne eller resten af skolen?
Hovedsagen er, at de får en uforglemmelig og sjov dag. Jeg fik glæden af at transportere de to unge herrer hjem i bilen - til al held havde jeg noget de kunne sidde på.... Lasse var lige hjemme og vende, få sig et tiltrængt bad, og festtøjet på, inden jeg kunne køre ham retur til kammeraterne, som han skulle feste videre med resten af dagen.
Foran dem ligger de skriftlige og mundtlige eksamener, en sommerferie og efterfølgende uddannelse...
Vores pinse er tilbragt i haven - som sådan cirka halvdelen af alle danske haveejere... Men vi har nu i første omgang koncentreret os om altanen - som nu står fin og sommerklar, som en oase, hvor man kan gemme sig for teenagere på.... (med et krus kaffe og en god bog!)
Vi havde jo gang i at male facaden på bagsiden af huset, sidste sommer. Og fik lagt tæppe på altanen.. hvilket har gjort den meget hyggelig og indbydende. Desuden har en gang maling også gjort underværker... og et par blomster skaber bare en masse hygge!
Sidste år, havde vi Tyroler pelargonier i altankasserne. Det var Farfars anbefaling, og han lovede at de nok skulle blomste på den placering (Pelargonier er MEGET glad for sol - og vil ikke blomste ved vores hoveddør!) Og det blev en KÆMPE SUCCES! (Tak Leif!) Så vi har gentaget successen i år, men suppleret med nogle skønne 2-farvede pelargonier i 2 af kasserne... De er så flotte! Vores hortensier fra sidste år, er gået til i denne hårde vinter... så der er blevet indkøbt og plantet nye... Den ene er selvsagt nødt til at være blå, da Claus er vild med blå blomster - og endnu en gang skal vi nyde hjemmedyrkede tomater - mums!
Så vi har haft en arbejdsom - men hyggelig Pinse...!
Så kan det endeligt bevises, at vi atter i år, har logerende i mejsekassen oppe på altanen. Vi er overbeviste om, at det er det samme par, som sidste år - og at de er vendt tilbage på grund af den gode forplejning :o)
Er det ikke bare skønt?!! Og hvis du er i tvivl om, hvordan deres liv er derinde - så kan du se det på webcam her:
Blev virkeliggjort i dag... Igår var vi ved guldsmeden, og høre hvordan man skulle gøre... og I dag gik vi så derop og virkeliggjorde drømmen... Og hvad hander alt dette volapyk om??? Huller i ørerne, selvfølgeligt!!
Og her ser du resultatet: Det var faktisk ret sjovt... for vi skulle i samme moment købe en gave sammen med Lasse. Han skal til Mads Fastrups 18 års fødselsdag i dag, og ville gerne medbringe en personlig gave. Et meget flot og stilfuldt armbånd i sølv og læder. Mads var vandret med, af skræk for at gå glip af noget - og Louis satte sig i stolen, for at få lavet hullerne... Inden ekspedienten overhovedet kom igang, så Mads meget mellemfornøjet ud, og meldte at han gik i Fona.... Et øjeblik senere vendte han tilbage, opdagede at vi ikke var færdige, (vi var end ikke kommet igang!) og meldte at han gik i Fona... og forsvandt atter.
Da Louis havde fået lavet det første hul, dukkede Mads atter op - blev helt bleg, da han opdagede at vi endnu ikke var færdige, og forsøgte atter at melde, at han gik i Fona - alt imens Lasse (og vi andre) ikke kan holde latteren tilbage...
En af mine ynglingsdesignere i den digitale verden, er Flergalicious, eller Studio Flergs som hun er kendt som hos Scrapbook Graphics. I langt de fleste kits hun kreerer, har hun en masse elementer som tiltaler mig - og som kan anvendes igen og igen - og i mange sammenhænge... I næsten en måned, har jeg gået og beundret hendes nye kit Welcome to Paradise, og da det først udkom tænkte jeg...: "Wow - oplagt til Florida rejsen!" (som jeg i øvrigt slet ikke har scrappet endnu! )
I sidste uge købte jeg så Welcome to Paradise-kittet... og liftede straks Australia-LOet kreeret af Joan (aka Jonee). (Hvis blog jeg i øvrigt ledte længe efter - i håb om yderligere inspiration... men ak... fundet af bloggen var desværre lidt skuffende...men mine forventninger var måske også FOR høje den dag!) Det var rimeligt nemt at lifte siden, og kreere en totalt passende forside til et eventuelt Florida album... Nu tør jeg dog ikke sætte næsen op efter et helt album... jeg har fortsat ikke kommet videre med Bornholms-albummet, som jeg drømte om at have færdig til jul... Men nogle gange kommer hverdagen bare i vejen for den kreative process :o)
Nå, men nu vil jeg i hvert fald lige vise dig siden, jeg fik lavet - inden jeg går videre i dagens program... hvor er det i øvrigt skønt, at score en ekstra fridag, her i forbindelse med Pinsen...To-Do listen er lidt lang... men overskuelig, efter mit work life Balance kursus i forrige uge :o) Og jeg har jo 3 dage til at nå, hvad jeg ellers skulle nå på 2 fridage :o)
Nå, men jeg havde tænkt mig at benytte pinsen til at gøre altanen hyggelig. Igår gik min søde mand med ud og shoppede blomster til mine altankasser. Og jeg skal også have givet tomatplanterne et mere behageligt ophold - så de kan belønne min indsats med skønne, smagsfulde sommertomater! Men jeg er nødt til at liste lidt rundt deroppe (på altanen) for vores musvitter er vendt tilbage, og har unger i redekassen igen!
Og jeg fik guldfisk til min havedam...! (igår). Hvilket var et stort øjeblik! Har overvejet det i flere år... nu skete det...! Indkøbte 10 stk skønne små væsener... brugte næsten en time på at forberede deres udsættelse i dammen - og da først de var sluppet fri, svømmede de ned på bunden og gemte sig...! (og er ikke siden set...!) :o(
Så nu har jeg 149,- kroner svømmende usynligt rundt i min havedam (og en stor bøtte (læs her: DYR!) foder stående og grine ad mig!) Men det positive er da, at der ikke var nogen af dem, som lå i overfladen med bugen i vejret... og de skal jo også have tid til at vænne sig til deres nye bolig...! Har du havedam med fisk i? Hvor lang tid går der, inden de bliver lidt selskabelige?
Sol eller ej - Ha' en fantastisk Pinse! - og tak fordi du kiggede indenfor :o)
Så er forhaven blevet beriget - med 10 stk guldfisk i havedammen... Vi købte dem i dag, efter flere års overvejelser, og nu er de her altså... Men inden de slippes fri, i deres nye hjem, skal vi selvfølgeligt lige have et billede af begivenheden: Af Feng Shui årsager er der 9 røde, og 1 sort. Manden i handelen kiggede lidt, over den særlige sammensætning, men sørgede dog for, at det blev sådan - Som du kan se, er den ikke 100% sort, men det gør heller ikke noget, den skal blot være langt mørkere end de øvrige - og det er den :o)
Gæt hvem der kom hjem i dag, med en forstuvet hånd........?! Louis selvfølgeligt, efter en meget aktiv idrætstime, hvor han falder, og lander oven på sin egen hånd....! Heldigvis var Skole-sundhedsplejersken Elsebeth der i dag, så hun kunne hjælpe ham med en forbinding.... Og således kom han altså hjem, med hånden bundet ind...:
Så De næste par dage, må han holde den lidt i ro... Det forhindrer ham dog ikke i at spille på sin computer...! Så mere medtaget er den ikke :o)
...You can learn many things from children. How much patience you have, for instance... ~ Franklin P. Jones
I mangel på sol og varme, og dermed også legende børn på vejen - ja, så sad jeg igår og fik scrappet en gammel serie billeder af Louis og hans ven Sandeep. Det var dejligt at sidde der og arbejde, mens Manden så Ishockey i TV... Og det var helt rart at finde ind i den gamle rytme, og sidde og nusse og få elementerne på plads. (og prøve at abstrahere fra Freja, som sad og skrålede med på den samme sang (igen og igen) oppe på værelset) (Nemesis, hvis du læser mit tidligere indlæg...hihi)
Jeg har ikke så meget at tilføje, resultatet kommer her:
I dag har min søde mor fødselsdag... så vi skal tilbringe eftermiddagen og aftenen i hendes dejlige selskab... Men i morgen eftermiddag, har jeg planlagt en rundtur på nettet... Jeg medbringer selv kaffen, men håber at hente lidt inspiration hos dig... Så på snarligt gensyn :o)
I dag har jeg fejret fødselsdag sammen med familien. Jeg havde inviteret dem alle til frokost kl. 12.30 hvor der skulle serveres Wienerschnitzel, Bearnaisesauce, Kartofler i skiver, samt ærter og majs. Til Dessert havde jeg valgt is, med Bananer og Jordbær. Rigtig MAD! Om eftermiddagen blev der serveret Banakage og massere af kaffe.... :o)
Min Onkel Jack havde sørget for, at jeg er ordentligt udstyret, når jeg skal i lære til efteråret... så jeg har fået en skøn legokrus - som blev indviet med min første kop kaffe (med massere af mælk og sukker!)
Og jeg har fået en masse skønne gaver. Jeg har ønsket mig penge, fordi en ung mand som mig, altid kan bruge penge. Af Mor og Claus har jeg fået en luksus-kontorstol til mit nyindrettede værelse... Desuden skulle det markeres, at jeg bliver 16 år, og det nu er lovligt at drikke alkohol - så jeg fik også et Roulette drikke spil, med en tilhørende flaske sort Gajol...Lige noget for mig!
Tak for en rigtig dejlig dag - og nogle rigtig dejlige gaver!
Da jeg var en lille pige, havde jeg et eventyrbånd, som jeg kunne høre igen og igen.... Jeg havde ynglingssessioner, og blev hurtig ferm til at betjene mine forældres anlæg, for derved at kunne spole båndet tilbage til ynglingsafsnittet og høre det igen... Min far var ved at blive vanvittig over at høre mig skråle med på "... Kom lidt sukker på skeen..." og "Sikke en dejlig Feriedag med Mary, Se hun stråler som en sol...." og alle de andre skønne sange, som jeg kunne udenad.
Til jul, da jeg var 5 år gammel, forærede min Farfar mig min første egen båndoptager... Dels for at glæde mig med mit største ønske det år - dels for at aflaste mine forældres øregange... Nu kunne jeg lukke mig inde på værelset, og sætte mit elskede bånd i optageren... og forsvinde ind i den magiske verden, med en tom kuffert fuld af indhold, drageopsætning og sang og latter...
Selv som teenager, har jeg fundet båndet frem og lyttet til, når jeg syntes livet har været svært, og modgangen stor... Og har fundet glæde ved dette univers, og glemt hverdagens trængsler. Og jeg har flere gange set den filmatiserede udgave fra 1964, med Julia Andrews i hovedrollen. Og der var ingen tøven, da den kom ud i en remastered udgave på dvd i 2004 - hvor jeg straks gik ned og købte den...!
Er du en kender, er du nu klar over, at jeg taler om Mary Poppins - den fantastiske historie, skrevet af Pamela Lyndon Travers. (almindeligt kendt som P.L. Travers) Første gang udgivet i 1934 i London. I lørdags var jeg så heldig, at sidde i Det Ny Teater, På balkonens første række, på sæde 2 (Lige midt for scenen!) Og have 2½ time i dette fantastiske univers. Jeg sad der kun, fordi min skønne mand insisterede på at vi skulle have billetter til forestillingen... og det var FANTASTISK! (jeg var høj hele søndagen med!)
Hvis du ikke har set forestillingen, skal du unde dig selv oplevelsen! Desværre spiller de kun frem til den 16. maj 2010. Men Mary Poppins vender tilbage i efteråret, så fortvivl ikke. Og du kan se et lille udsnit fra forestillingen her:
Det Ny Teater er en smuk bygning indeni, og i pausen luskede vi rundt og beundrede det hele. Der var også en stand, hvor man kunne købe musikken fra den engelske opsætning, og Den klassiske sorte Mary Poppins paraply med papegøjehovedet... Jeg var for nærig, og gik derfra uden at investere.... Og da vi nåede bilen havde jeg allerde fortrudt.
Men i dag kom min mand hjem fra job, med en fin lang æske.... og I den lå den famøse Mary Poppins paraply til mig - Min helt egen paraply - så jeg kan flyve væk i eventyret, næste gang det regner... jeg er bare så glad...!
Og ungerne er ved at blive vanvittige over at høre mig bryde ud i: "Sikke en dejlig feriedag med Mary, Se hun stråler som en sol...!" Men jeg er ligeglad... de må gerne blive trætte af mig, jeg er bare SÅ GLAD!
I dag er i øvrigt sidste dag hvor ungerne har aldersfordelingen 13-13-15-15. I morgen har min ældste nemlig fødselsdag... Og så er vi tilbage i den vanlige aldersfordeling... Heldigvis har jeg fri på fredag, til at komme mig oven på gæster og fødselsdagsstrabadser.... Men jeg er sikker på, at det bliver en dejlig dag!
Nyd de kommende fridage - hvis du er så heldig at have fri...! Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre...!
I dag bliver vores skønne hund 1 år... Hun er stadig fræk og kæk, som da hun var lille. Men hun har dog lært nogle manerer alligevel. På nuværende tidspunkt har hun lært følgende:
- At give pote på kommando. - at lægge sig på kommando (vil dog helst ikke helt ned på maven!) - At sætte sig i kurven, når vi skal ud af døren om morgenen (og blive der) - at sidde i sin kurv i køkkenet, når der laves mad. - At komme når vi kalder. - At hun skal blive i sofaen, når de voksne går i seng.! - vente med at spise godbidden til hun får lov. - at komme på plads, på kommando - at standse automatisk ved fodgængerfelter og cykelstier.
Og i dagens anledning, skulle hun selvfølgeligt have en spiselig gave :o)
Og her ligger hun så i Entreen, og vil absolut ikke forstyrres!
Kære Chili - du er blevet en uundværlig del af vores familie, en glædesspreder, en trøster og en humørspreder...!
Efter et øjeblik at have stået og viftet med sit hø i snabelen, og kigget lidt efter, hvor de voksne er henne....Ja så vælger den at tage et elefanthovedspring ud i vandet:
Efter et øjeblik at have stået og viftet med sit hø i snabelen, og kigget lidt efter, hvor de voksne er henne....Ja så vælger den at tage et elefanthovedspring ud i vandet:
