søndag den 20. december 2009

Øv, øv, øv....

Dagen startede ellers godt, med at hente juletræ, og få styr på de sidste gaver... Mangler kun en enkelt, men den skulle gerne falde på plads i morgen...! Manden og jeg har siddet i køkkenet, og lavet Julekonfekt - uden børnedeltagelse... for de havde andre sager for... Så måtte vi jo klare ærterne selv... :o)

Havde egentligt drømt om, at putte mig i min gule sofa, under et tæppe, og se min absolut favorit-julestemnings-film... Nemlig denne:

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set den - men den er krydret med en masse skønne detaljer, som jeg simpelthen elsker....! Og så kan man ikke komme i andet end godt humør, og få lyst til julen, efter et par timer i skønt selskab med Sandra Bullock og Bill Pullman, og udgangspunktet "While you were sleeping...!"
 
Desværre gik jeg glip af det skønne selskab... For Lasse kom hjem, gik i bad - og pludseligt væltede vandet ned gennem et af ovenskabene i køkkenet... Der havde max været tændt for bruseren i 5 minutter.... da begivenheden indtraf.... Så Vi måtte splitte køkken ad, tørre op, ringe til forsikringsselskabet og en lokal VVS'er... Nu er badeværelset forseglet og låst af...! Og vi står muligvis overfor et gennemtæret afløb i vores badeværelse...! Dommen kommer i morgen, når en eller anden specialist kigger forbi, og gør syn på skaderne.... Glædelig jul siger jeg bare :o(
 
Og af en eller anden mærkelig årsag, er søndag vores "Store Badedag". Alle skal i bad om søndagen, og gerne nyde freden og muligheden for at stå der 3 minutter længere og nyde det varme vand.... Men ikke i dag...! Så vi pakkede rent tøj, håndklæder og shampoo og tog på ekspedition til min mors hjem. Hun var ikke engang hjemme, da vi invaderede hendes bolig og besatte hendes badeværelse... Rene blev vi dag, men det var ikke nogen fornøjelse... Frysende, og med vådt hår, kunne vi så krybe ned i Italieneren - Gøre stop hos McDonalds Drive-in, som leverede aftensmaden, og så kunne vi skynde os hjem - Se den optagede gårsdags-episode af Pagten og efterfølgende se dagens afsnit...!
 
Nu er ungerne smidt i seng - og jeg vil trøste mig med ovenstående trailer af min ynglingsfilm - Drikke en kop te... og overveje om jeg orker at kigge lidt på et kreativt projekt, jeg gerne skulle bruge på min jule-borddækning i år... Vi får se, om det bliver til noget i dag.... Ellers finder jeg forhåbentlig tid i morgen :o)
 
Jeg håber du har haft en skøn weekend
- Og at nissen har været forbi og spredt lidt godt humør i det lille hjem.
 
Knus
...Engel...


... Fortsættelsen...
De sidste dage op til jul - er gået med vores kaotiske badeværelseshistorie...! Kontakt med forsikringen, en forsikringstaksator, vvs-selskaber og kloakservice... Man ringer til forsikringen, som henviser en til en vvs-mand. VVS manden lytter tålmodigt, og beder os tænde vand i badeværelset... Sender os derefter tilbage til forsikringsselskabet, som opretter en sag søndag aften...
 
Herefter skal vi mandag morgen kontakte skadesservice... som lover, at der kommer en mand i løbet af dagen (mandag) og kigger på sagerne... Kl. 16 er han fortsat ikke dukket op. Kontakt til Skadesservice (igen) afslører, at de har lavet fejl i behandlingen af vores sag...(men selvfølgeligt ikke noget som bare indrømmes). Men Forsikringstakstoren vil så kontakte os tirsdag morgen. Forsikringstaksatoren dukker så pludseligt op kl 17.40 og kører efter 10 minutters inspektion. Han vil tage sagen med forsikringen, i mellemtiden skal vi kontakte et VVS-selskab og bede dem rense nogle rør.
 
Tirsdag kontaktes VVS-selskabet, som først kan sende en mand onsdag mellem 12-14. Så badeværelset er låst af endnu et døgn... og julen nærmere sig...
 
Onsdag kl. 14.30 dukker den rare VVS-mand så op. Han går igang med en maskine og metalsplit og kæmper i en halv time med vores rør nede i gulvet. (Undervejs foregår der flere samtaler med deres egen forsikringstaksator hjemme på kontoret..)... Til sidst må han give op og ringe officielt hjem til kontoret... Nu er linien optaget... Så det går der yderligere 10 minutter med... Til sidst kommer den endelige dom.... Vi kan ikke gøre noget - prøv evt. at ringe efter en kloakservice... måske kan de hjælpe...!?!
 
Onsdag den 23. december 2009 - kl. 15.20 ringer jeg til en kloakservice... Men nu er det officielt jul - Hun kan kontakte den som har vagten - men det bliver til Weekendtakst (støn...!) og forhåbentligt kan de gøre noget... (krydser fingre...!)
 
Kl. 15.42 kommer der en kæmpestor kloakvogn kørende ned af vores vej - Ud stiger en fantastisk skøn kloakmand (ja nu kan du næsten gætte historiens udfald...!) - og kommer ind med en favnfuld maskiner og værktøj... Efter en masse støj, nogle spørgsmål undervejs, en tænkepause - nogle stærkere maskiner og en kæmpe vandslange ind tværs gennem huset, kan han kl. 16.28 køre herfra. Vi kan bruge badeværelset igen - og i det nye år, begynde opsparingen til et nyt badeværelse...!
Ved du hvordan et badeværelse ser ud efter sådan en omgang?

Jeg skal undlade billeder i denne del af indlægget - Det er trods alt jul...! Da den rare Kloakmand er kørt, går jeg op ovenpå, og åbner døren til det berømte badeværelse... Synet der møder mig er lamslående, og det første der ryger gennem mit hovede, er dette citat:
 
"Hvis du kan vælge imellem at grine eller græde - så grin!"
 
Det er jeg dog ikke i stand til....går i stedet ned og henter mit kamera, og dokumenterer det hele... (måske får jeg det scrappet, en dag jeg er kommet over dette traume) :o) Herefter ligger jeg på knæ i 1½ TIME og vasker sort slam af vægge, gulve og skabe... Det meste af badeværelset (og det er ikke specielt stort) er smurt ind, en halv meter oppe ad vægggene...!
 
Kl. 18.30 er min kære mand endeligt hjemme - og jeg kan endeligt prøve at tænde for vandet i bruseren, mens han står vagt i køkkenet og holder øje... Og jeg kan få mig et velfortjent bad i mit rengjorte badeværelse.... Egentlig havde jeg regnet med, at det ville være totalt nydelse... I stedet stod jeg bare og tænkte for 187. gang "Køb aldrig - ALDRIG - en bolig, hvor en uduelig gør-det-selv-mand har været igang....!" Det er nemlig grundstenen til en masse bøvl, og UENDELIGT MEGET arbejde... og ufatteligt mange uforudsete udgifter!
 
Men jubelen i familien er stor - Vi kan bruge badeværelset igen
JUHUU!
 
...Glæ...glæ...Glædelig jul!!

søndag den 13. december 2009

Julestemning... hvor bliver du af...?!?

Jeg synes julestemningen er længe om at indfinde sig i det lille hjem i år... Synes at tiden flyver afsted...og inden kl 21 er jeg som regel gået i brædderne og ligger og snorker på sofaen. Min søde mand sniger langsomt pobranisserne frem herhjemme, for jeg kan end ikke tage mig sammen til at pynte op for alvor - Og selv om jeg elsker julen - så kan jeg ligesom ikke komme i stemning i år...
Så I rendyrket desperation, har jeg surfet vores store musikbibliotek - og forsøgt at finde julemusik som kan hjælpe den søde tid lidt på vej... og jeg kan jo ikke så godt spille den for dig her på bloggen - men her kommer Youtube ind som den store hjælper...
 
Værsgo' lidt julestemning til os begge:


Bing Crosby: "White Christmas"

Jeg håber du har haft en dejlig weekend,
og har sparet kræfter sammen til den kommende uge.

Knus
...Engel...

torsdag den 10. december 2009

Tillykke Lone

Med 40.000 besøg på din blog... Jeg har godt nok været forbi efter inspiration mange gange - men kan se, at rigtig mange andre nyder godt af din store inspiration.

I anledningen har Lone en blogcandy. Du kan vinde dette skønne blad:



Alt du skal gøre, er at besøge Lones blog, sende en lille hilsen, og linke til hendes side :o)

Glædelig Jul
...Engel...

tirsdag den 24. november 2009

Julekort med mavebånd

Som de fleste ved, står min kære mand i lære som Mejerist, i Osted Mejeri. Og mejeriet er den egentlige årsag til denne kreation. Vi er nemlig inviteret til Julefrokost, og min mand er pt. på skoleophold på Fyn, og har derfor ikke sin daglige gang på Mejeriet. Derfor blev vi enige om, at sende et kort - med besked om at vi gerne vil komme til festlighederne....

Og da jeg i mine gemmer, fandt dette clipart, af en glad ko med nissehue på - ja så blev den jo selvsagt centrum for kortet. Kortet er et traditionelt kort, men med mavebånd på. Og når man fjerner mavebåndet, og ser det nye kort komme frem (se detaljebilledet, øverste venstre hjørne) får kortet et helt andet udtryk.
Nedenfor kan du se detaljer fra kortet:

Til kortet er brugt:Karton fra Bazzill
Clipart af Laurie Furnell
Petite Scalloped Ovals (small) fra Spellbinders
Petite Scalloped Circles (large) fra Spellbinders
Doily Lace punch fra Martha Stewart
Pine Branch Punch fra Martha Stewart
RS-0600 - Snowflake fra Quickutz
Glitter Stick fra Panduro
Kikyou-blomster fra Crafth Punch Perforatrice lavet som julestjerner
Halvperle med perlemorseffekt, købt hos Hobby på Toppen.


Hvis du som jeg, er en komplet klovn, når det kommer til stempler - så er der mange skønne cliparts at købe hos PcCrafter.com. Jeg sidder henført, når jeg besøger jeres blogge, og er grønne af misundelse over, hvad I kan skabe med stempler og tusser/penne. Desværre bliver mine forsøg en udtværet, sort masse - som ikke rigtig kan bruges til noget... Og jeg når end ikke kommet igang med en masse skønne farver... :o(
 
I årenes løb, har jeg forsøgt mig nogle gange... men med samme tilbagevendende sørgelige resultat... Jeg ved ikke, om jeg med sikkerhed har opgivet 100% endnu... måske giver jeg det endnu et forsøg eller to, inden jeg definitivt kaster håndklædet i ringen... Men indtil da, henter jeg hjælp hos PC Crafter - og sejler du i samme båd som jeg, er siden måske et besøg værd for dig også...! :o)
 
Ellers har jeg ikke mere på hjerte for i dag. Jeg håber du har en skøn uge,
og at julestemningen så småt gør sit indtag hjemme hos dig og dine...!
 
Knus
...Engel...

lørdag den 14. november 2009

Et kig på min besøgstæller...

... afslører, at jeg er MEGET TÆT PÅ at runde 10.000 besøg på min side... Jeg havde aldrig forestillet mig, at skulle fejre en sådan begivenhed... tænk sig, at mit lille univers kan interessere andre... Det bliver jeg nødt til at markere... men mere om det senere i indlægget. :o)

Det går langsomt (læs: ALT FOR LANGSOMT) fremad med at scrappe sommerferiebillederne... (som jeg jo i mit stille sind drømmer om at være færdig med, inden jul...) Tror desværre ikke at jeg når i mål her... men lad os nu se... Jeg synes i hvert fald, at du skal have lov til at se mit LO om Listed Havn:


Til Layoutet er brugt:
Template by Becky Fleck (Ændret MEGET!)
Papertemplate: Sew torn up
Papirer: By the Sea by Puong Ton Design, Sea side by Natali Design
Ribbons: Brown Eyed Girl by by Libby Weifenbach
Flowers: Brown Eyed Girl by by Libby Weifenbach
Needle: Frosty winther Fun by Verena Karolyi
titel: Brown eyed girl alpha by Libby Weifenbach
Font: Effloresce Antique
Quickutz: REV-0144-S - Birds
 
Listed Havn er en lille hyggelig havn, på Østsiden af Bornholm, 2 Km fra Svanneke. Huset vi boede i, lå små 500 meter fra havnen - og det var her vi tog bad på bedste sejler-maner under sommerferien. Om aftenen kunne man se lystfiskerne komme i havn, og stå og rense fisk, mens mågerne kredsede sultne omkring molen. Det var en rigtig skøn lille by, fuld af stemning og charme - og hvor vi oplevede nogle fantastiske solnedgange i løbet af ferien.


10.000 Besøg - JUBIII...!
Så selvfølgeligt skal der en Freebie til at fejre denne begivenhed på min blog, som en lille gave til dig, fordi du kigger forbi...! Tidligere lavede jeg "Engels Baby Boy Alpha", som nu følges op med et tilsvarende alfabet til alle de små prinsesser, som stråler på jeres skønne sider her på nettet.
 
Engels Baby Girl Alpha:
(Du skal blot klikke på billedet, så hentes filen automatisk)

download
(Hvis du har spørgsmål til alfabetet, eller problemer med at at bruge/downloade den, så efterlad mig en kommentar i dette indlæg. Du er også velkommen til at sende mig en email)

Jeg håber du får glæde af alfabetet...!
Tak for dit besøg på min side - Jeg er så glad fordi du kiggede forbi!
Efterlad gerne en kommentar, da jeg altid bliver så glad, når du tager dig tid
til at skrive en lille hilsen her på siden....

Knus
...Engel...

onsdag den 4. november 2009

Fødselsdagskort

Louis var til fødselsdag i sidste uge, hos en skolekammerat. De var inviteret ind i planetariet, hvor de så Up i 3D. Det var en kæmpe oplevelse...! Et par dage forinden, var vi i Fona og købe en gave til Jonathan... men han skulle selvfølgeligt også have et kort med. Louis tjekkede min dies-samling igennem - og vi blev enige om at lave et dykkerkort... da Jonathan er glad for svømmetimerne i skolen.
Kortet er et totalt lift af Boxofcolours "Under the Sea" - men jeg er dog så tilfreds med diverse detaljer, at jeg ydmyg fremviser min version af kortet.
Til kortet er brugt:
Karton fra Bazzill, akvarel blyanter fra Faber-Castell
Fra Quickutz samlingen er brugt følgende:
C-0180-D-REV - Diver, KS-0439 - Rocks, RS-0024 Grass

Pas godt på dig selv og dine...!
Og kig snart forbi igen :o)

... Engel...

søndag den 18. oktober 2009

Efterårsferie

Der har været stille på min blog... Alt for længe...! Ikke fordi jeg ikke har haft noget at fortælle, men mest fordi jeg har haft meget travlt... Travlt med livet, mand, børn og job. Så jeg har ikke nået at scrappe en masse, ej heller været kreativ på andre faconer, desværre.... Men den sidste uge har jeg indhentet mig selv - og været på en skøn (og tiltrængt) ferie i Sverige med familien. Og efteråret er virkeligt sprunget ud, noget man rigtig opdager, når man trasker gennem skoven, forbi den ene smukke sø efter den anden - og ikke kan høre andet end fuglene og ens egne fodtrin.

Jeg har taget rigtig mange billeder - og vi har set Elge (og klappet dem!) og skovsvampe, rimfrost og mos... og det har været skønt at trække vejret dybt, i den friske luft... Jeg vil ikke bombardere jer med en masse billeder, men blot dele et enkelt, som kan afsløre lidt stemning :o)


Vi var afsted med ungerne, mine svigerforældre og min mor. Havde lejet et hus i Bökö, 40 km. fra Halmstad. Og der var rigeligt plads til os alle. Midt i skoven, med udsigt til en skøn sø - Og med bordtennis og Dart i laden. Hver dag fyrede vi op i en skøn gammel brændeovn, som leverede varmen i huset - og om aftenen ristede ungerne skumfiduser over gløderne :o)
 
Lasse var dog ikke med. Han var på Forfatterkursus på Fanø hele ugen. Et ophold han ansøgte til i foråret, og var talentfuld nok til at blive optaget på. Han har haft en inspirerende uge, med en masse andre unge forfatterspirer - og har lært en masse. Han kom MEGET træt hjem igår. Men havde haft det skønt! Gud hvor har jeg dog savnet ham...! Tænk sig, at man kan savne en teenager som helst går sine egne veje...! Jeg har sneget mig til at kigge ind til ham i dag - og han sidder overbærende foran pcen og smiler, når jeg sagte lukker hans dør bag mig...! :o)
 
Ferien i Sverige sluttede med snevejr... ja, du læste rigtigt ...SNEVEJR...! En time efter det var brudt ud, havde ungerne og manden rigtig gang i en sneboldkamp, som jeg håbefuldt forsøgte at forevige uden at blive ramt... Og bare så du ved, at jeg taler sand, kommer beviserne her:
Så alt i alt har vi haft en skøn efterårsferie. Med hvile og natur og oplevelser som giver energi. I morgen starter skole og job igen... og min kære mand påbegynder 3. skoleophold på Fyn - hvor han skal have sin daglige gang frem til midten af Januar. Denne gang prøver vi dog ( i hvert fald i starten) at han pendler frem og tilbage hver dag. Så må vi se hvordan det kommer til at forløbe - mest af hensyn til ungerne....

...Næste weekend står den på Netværksplejekursus - del 2 af 2. Et kursus som varer hele weekenden, og som skal gennemføres idet Freja bor her hos os. Det er inspirerende og lærerigt, men også hårdt...! Så jeg glæder mig lidt til det er ovre, og jeg igen kan få tid til at Scrappe...!

Jeg håber, at du har tilbragt en skøn efterårsferie sammen med din familie.
Og glæder mig til snart at få besøg igen :o)
 
...Engel...

søndag den 27. september 2009

National Liga finale...!

Jeg har tilbragt en pragtfuld eftermiddag i Roskilde... Nærmere betegnet i Idrætsanlægget hvor min ælste søn skulle spille finale. Vejret var skønt, træerne var ved at tage efterårsfrakke på, og jeg havde kamera og stativ med. I 2½ time var jeg vidne til en fantastisk kamp, hvor der blev svedt, råbt, spurtet og taklet... og det var skønt!

Og eftersom det var den endelige finale i den Nationale Liga for U16 i amerikansk fodbold, så var det kamp til det sidste..! Roskilde Kings var en tand bedre til kast end Avedøre Monarchs, men at være nået så langt er både beundringsværdigt og fantastisk...! Og jeg er stolt af Monarchs! De kæmpede bravt og holdt sammen... Og var i stand til at grine sammen bagefter!

Som den stolte scrap-mor jeg er, var jeg selvfølgeligt hurtig til at knipse med kameraet, da medaljerne blev uddelt...

Og selvfølgeligt også af hele U16 holdet...!
Tillykke Monarchs
- Og tak for en fantastisk dag!

Og til alle jer, som kigger forbi...Tusind tak for besøget.
- og for kommentaren som jeg glæder mig til at læse...!

- Håber du har haft en fantastisk søndag...!
... Engel...

lørdag den 26. september 2009

Catch

Jeg må jo hellere komme videre med feriealbummet om sommerferien på Bornholm. Jeg har en lille drøm om, at have albummet færdig inden jul, så jeg kan få arbejdet fremkaldt. Så her er et LO om tidsfordriv på Dueodde strand, nemlig strandløver som spiller catch.
Til Layoutet er brugt:

Template by Becky Fleck
Papirer: Tropical Oasis by Puong Ton Design
Frame: Rocky shores by Misty Cato, Gridiron Glory by Julie Billingsley
Everyday Twill by Ali Edwards
Stitching: Bad Sewing Machine - Dont Be a Square by Traci Reed
Stitching: Bad Sewing Machine 12 - Dont Be a Square by Traci Reed
Elements: Rocky shores by Misty Cato
titel: Brown eyed girl alpha by Libby Weifenbach
Font: Effloresce Antique
 
Jeg synes godt nok, at det har været en hektisk uge. Nok mest fordi det har været lidt besværligt at undvære bilen nogle dage. Men nu er den retur fra mekanikeren - og kører som en drøm igen. Så Italieneren er atter min trofaste og højt værdsatte ven - som jeg slet ikke kan forestille mig at være foruden! Jeg er endda blevet forkælet med en ny radio.... som kan vise i displayet, hvilken kanal den spiller! Det er jo helt fantastisk!
 
Min fætter griner tit af mit forhold til den lille blå skønhed - og er overbevist om, at han ender med at skulle samle den med Gaffa-tape og silicone - fordi jeg nægter at skifte min bil...! Men den fragter os trofast fra A til B - I tørvejr når det regner. Og den starter loyalt når jeg drejer nøglen! Den har ingen aircondition, og accelererer heller ikke super hurtigt.... Men den er bekvem og rar - og i den grad værdsat!
 
Og det er unægteligt en luksus, at have en bil... jeg kan sagtens huske tider, hvor jeg drømte om luksusen af 4 hjul og en motor.... elastikarme efter indkøbsture... kolde aftener i en fugtig bus, med en træt dreng i klapvognen - og evigheder til vi nåede destinationen... Kolde fødder, mens man venter i kulden på toget, som for gud ved hvilken gang er forsinket....!
 
Ikke at jeg foragter offentlig transport. Der er mange situationer, hvor det fortsat er nemmere, og jeg benytter det gladeligt.... Men jeg minder nogle gange mig selv om, at der engang var dage, hvor jeg ikke havde luksusen af et valg - og så giver jeg italieneren et kærligt klap, og værdsætter de bekvemme elementer i min hverdag...! Og det er min elskede Italiener!
 
Jeg håber du har en hyggelig weekend, og stopper op og nyder livet et øjeblik
Tak fordi du kiggede forbi - kom snart igen!
 
... Engel...

søndag den 13. september 2009

Can I make you some...

I dag har jeg siddet og syslet med papir og saks... Noget jeg håber med tiden at kunne overkomme noget mere. Oprindeligt scrappede jeg i papir... men efter jeg gik ned med stress, er jeg rigtig dårlig til at overskue rod. Og når jeg sysler med papir, får jeg hurtigt hevet en masse frem - papir i forskellige farver, karton som måske matcher... Dies-samlingen, som selvfølgeligt skal bruges... stempelfarver, saks og andre værktøjer... Og vupti, så ligger der en masse... Og langsomt mister jeg overblikket... og som et lyn fra en klar himmel, opgiver jeg at komme videre, fordi jeg ikke kan overskue situationen - Min hjerne er resat, og den oprindelige ide/tanke er forsvundet som dug for solen...

Men ind imellem prøver jeg... Nok mest fordi jeg nægter at give op...! Og fordi jeg ikke vil acceptere at det skal forblive sådan... Jeg har egentlig aldrig været et kort-menneske.. Men jeg har prøvet lidt, efter en skøn søndag i Gittes selskab, for flere år siden.... Og idag har jeg så kreeret et kort igen.
Oprindeligt ville jeg lave et halloween-kort... Men som I kan se af nedenstående, blev det vist ikke helt sådan...
 

Til Kortet er brugt:

Karton fra Bazzil
Glossy Accents fra Ranger
Drippy Goo Edge Punch fra Martha Stewart
Quickutz alpha: Studio Skinni Mini og Phoebe Skinni Mini

Quickutz Dies:
KS-0966 - Cauldron, KS-0965 - Flask
KS-0574 - Pie, RS-0081 - Witch Hat, RS-0575 - Witch Shoe
C-0185-S-REV - Cocktails
C-0137-D-REV - Build-an-animal
Jeg er så glad for den lille mus, jeg har kreeret. Oprindeligt lavede jeg en til Mormors Pralebog - Men jeg syntes at den passede så fint ind i alting her, at jeg lavede én til. Kroppen er et øre fra Build-an-animal (9), musens ører og ben er hullerne i toppen af tærten (KS-0574 - Pie) Øjne og snude er tegnet på, og halen er et stykke sytråd...

Jeg ved endnu ikke, hvem/hvad jeg skal bruge kortet til... men jeg har hygget mig med processen. Konstruktiv kritik modtages meget gerne - og kommentarer modtages med Kyshånd.

Jeg håber at du har haft en skøn weekend. Og føler dig klar til ugen forude...
Tak fordi du kiggede forbi mit lille univers i cyberspace.
 
... Engel...

lørdag den 12. september 2009

Videnskab

Dette LO har jeg drømt om at lave i årevis...! Og når jeg siger årevis, så skal det forstås bogstaveligt... for det er en begivenhed helt tilbage til år 2000 - nemlig en sjov lille samtale, som jeg havde med Lasse, der dengang var 6½ år... I dag er han 15...!

Jeg lavede siden sidste weekend... og da han så den, smilte han over hele femøren og sagde glad: "Det kan jeg godt huske... Og vi fand ud af temperaturen på månen...!" Nå, men ikke mere snak... Nu skal du få lov til at se...

Til Layoutet er brugt:
Spaced Out by Heather Roselli
termometrene er fra Hey Mr. Weatherman by Kristin Cronin-Barrow
Jeg er bare SÅ glad for, at jeg endeligt har fået scrappet episoden... og så er det sjovt, pludseligt at sidde og se på ham, som den lille dreng han engang var... Og samtidigt lidt vemodigt, for hvor er al tide dog blevet af?
I dag er han jo så stor og fornuftig, at han godt ved, at der ikke sidder en mand INDE i computeren og skriver til dig, når du skriver noget på Google. Og er super velbevandret på nettet, hvor al information søges - når han mangler viden om noget...!

Jeg bliver faktisk lidt trist - så jeg må nok hellere fokusere på noget andet.... måske skulle jeg lave noget med de skønne ting, som kom i en pakke til mig igår. Det kan være, at det løfter humøret lidt :o)

Jeg håber du har en dejlig weekend.
Pas godt på dig og dine...!
...Engel...


tirsdag den 8. september 2009

LOVE

Scrapsisers.dk havde de i august en udfordring, som jeg deltog i. Udfordringen var en skitse, som man skulle lave et Layout udfra, og der var frit slag på tema, farver osv. Mit bidrag blev et LO om Louis og Chili, som efterhånden er uadskillelige venner. Louis er den af børnene herhjemme, som har investeret mest tid i Chili - og det er ganske afgjort noget som allerede nu kan ses på deres forhold.

Oprindeligt, da vi var ude og vælge hvalp, var det en helt anden hvalp som Louis faldt for. En lille tofarvet hun, som havde en tendens til at være lidt tilbageholdende. Men vi valgte i stedet Chili -fordi hun var frygtløs og nysgerrig. To egenskaber som nok er særdeles gode, i et hus som vores, hvor der altid er et rend af unger :o)


Billedet her er taget i midten af Juli. En dag hvor Louis er gået med på luftetur ned til "Andedammen"

Til Layoutet er brugt:
Buttercup by Studio Flergs
Template lavet til udfordringen

I morgen skal jeg på kursus i ITIL principper.
Så jeg kan se frem til en lang - men spændende - dag.
Og inden vi får set os om, er det atter weekend, og vi kan få tid til at scrappe!

Håber du får en skøn uge...!
...Pas godt på dig selv og dine...
...Engel...

lørdag den 5. september 2009

Mormors Pralebog

En gang om året, tager min mor afsted på en uges ophold i sommerhus, sammen med sine søskende. Turen går til Jylland, i et hus ved kysten, og så skal der snakkes... (og tro mig, det bliver der!!) Men jeg synes det er så dejligt at hun tager afsted, også selv om jeg skal fabrikere kørselsvejledninger på stribe, booke orange-billetter og passe katten (som jeg aldrig ser skyggen af!) :o)

Men i år ville jeg gerne glæde hende, med en lille ting som hun kunne tage med sig. I det daglige gør hun SÅ meget for os herhjemme - så mit kreative projekt står slet ikke mål med hendes indsats hér. Men hun sidder nu til aften, godt indlogeret, og hygger sig med mine mostre, så jeg vil løfte sløret for pralebogen, som jeg har kreeret til hende.





Albummet er lavet med Quickutz Rev-0009 Mini Album som grundelement
Og dekoreret med Quickutz dies i en del afskygninger.
Forsiden er dog en Kænguru fra Bosskut - som jeg bare måtte eje.
De enkelte sider er så med billeder, af alle min mors "unger" og den enkelte
side er dekoreret ud fra vedkommendes interesser her i livet. Personens placering,
er afgjort af alderen, yngste først og ældste sidst. Bagerst i bogen har kæledyrene plads,
da de også har en stor plads i min mors univers. Hunden bagerst er Lady - min mors gamle
hund, som vi desværre var nødt til at sige farvel til, for et par år siden. Min mor har ikke tidligere set billedet... Osten skyldes, at Lady elskede ost, og spiste det til morgenmad, i køkkenet sammen med min mor :o)
Jeg håber at I alle har en rigtig skøn weekend. Jeg har været på brombærjagt med manden i dag, så mine hænder er helt forrevne... men det glemmer man helt, når man så får serveret brombærtærte til aftenkaffen - Mums! (meget apropos vores side i albummet) (hi hi)
Har du spørgsmål til albummet, så sig endeligt til :o)
... Engel ...

tirsdag den 25. august 2009

...JUMP..!

Endnu et Sommerferie-Layout har jeg fået kreeret... Denne gang fra Jobo-land, hvor vi tilbragte et par dage i vandlandet... Havde det ikke været for den del af parken, havde vores børn været slemt skuffede over besøget her... Ikke at der er noget galt med parken - Vores børn er blot ved at være for store til den form for underholdning...


Men i vandland var de meget fornøjede. Og brugte timer på at øve hop på rutchebanen her. Mads blev rigtig god, og fik en del tilsagn fra dem som stod og ventede i kø :o)



For at lave siden, har jeg brugt følgende:
Template by Jen Caputo (Collection 16)
Grunge overlay: Large Square Frames by Penny Springmann
Sew torn up fra Scrapgirls.com
PTon Overlays 5
Papirer: Sea Side by Natali Design
Frames: Doros Frame Collection
Water Splashes: Seaside by Kristin Cronin-Barrow
Rope: Seaside by Kristin Cronin-Barrow
Stars: Lil Sailor by Kristin Cronin-Barrow
Flip flops: Fun in the Sun by Sweet Shoppe Designs
Date Stamp: Stamp It Actions
Titel: Baby Boy alpha by Engels Scrapbooking
Font: Effloresce Antique

For at lave siden, var jeg nødt til selv at lave bogstaverne til titlen. Hvilket resulterede i et helt alfabet, som jeg selvfølgeligt gerne vil dele med jer.... Så værsgo' - lad mig hermed præsentere:

Engels Baby Boy Alpha:
(Du skal blot klikke på billedet, så hentes filen automatisk)
download

(Hvis du har spørgsmål til alfabetet, eller problemer med at at bruge/downloade den, så efterlad mig en kommentar i dette indlæg. Du er også velkommen til at sende mig en email)
Jeg håber du får glæde af alfabetet, jeg har i hvert fald hygget mig med at kreere det.
Knus
...Engel...

torsdag den 20. august 2009

A Baby Boy

Ligger herhjemme og hoster og sprutter... (og keder mig bravt!) Jeg er ikke særlig god til at forholde mig roligt... men jeg kan ikke fare rundt som jeg plejer, uden at hosten er ved at tage pippet fra mig... så nu sidder jeg her ved pcen, og kommer i tanke om, at jeg har lovet jer noget...

Vi var jo på baby-visit sidste weekend...Og han var bare SÅ skøn... og jeg havde fået lov til at shoppe babytøj - og Louis fandt den sødeste lille ko-bamse... meget passende, da det var nogle af Claus' kollegaer fra Osted Mejeri... Og... Og... Og...
 
Selvfølgeligt var der kreeret et kort.. som I hermed får lov til at lade jer inspirere af...
 Til at lave Kortet har jeg brugt følgende:

karton fra Bazzill, Martha Stewart Doily Lace border punch
Cuttlebug Swiss Dots Embossing folder
Spellbinders Scalloped Ovals Nestabilities
Bånd fra Keeping memories Alive.
Quickutz:
KAR-16-M - Phoebe SkinniMini Alphabet,
REV-0106-S - Baby Bottle & Pacifier.
Nu vil jeg krybe retur under dynen, og holde mine baktusser der... har fundet en stak gamle scrapblade... som jeg vil ligge og hygge mig med. Chili har været flink til at holde mig med selskab i disse dage - nok mest fordi hun godt kunne tænke sig, at få lov til at krybe ind under dynen...
Håber I alle har det godt, og undviger denne slemme virus som jeg har påtaget mig i denne omgang. Glæder mig til at høre fra jer...!
 
...Host... host...
...Engel...

fredag den 14. august 2009

Hjemme igen...

Der har været stille på min blog i lang tid... alt for lang tid..! Men tiden er fløjet afsted med forberedelser og en rigtig skøn ferie... Vi har været 2 uger på Bornholm, hvor vi rigtig har nydt øen og dens herligheder... Der er jo en fantastisk skøn natur derovre, og massere af skønne oplevelser at finde... og det har vi gjort!

Så nu sidder jeg og pusler med feriebillederne, og har det første Layout klar. Forhåbentlig ender jeg med at få lavet et helt album over ferien. Det er i hvert fald mit håb og ønske... Men startskuddet bliver altså dette LO om Helligdomsklipperne:


Til Layoutet er brugt:

Rocky Shores by Misty Cato, Vintage Photo Frames No 15 By Katie Pertiet.
Overlay: Happy summer by Verena Karolyi
Bad Sewing Machine - Dont Be a Square by Traci Reed
Stamp It Actions by Studio Wendy
Quickutz: REV-0144-S - Birds
Den store "Tuborg" med Crackle-effekt har jeg selv kreeret i Photoshop... er faktisk selv rimeligt imponeret over, at jeg kunne (thi hi)... I løbet af weekenden, får jeg forhåbentligt lavet minimum 1 LO til... Skal først starte på arbejde på mandag, Ungerne er allerede startet op i skole, og jeg føler mig rimeligt rustet til det kommende års udfordringer.... Sjovt hvad lidt ferie kan gøre ikk...!?!
I eftermiddag skal vi på visit... og se en ny lille verdensborger.... Jeg er så spændt... kan ikke huske, hvornår jeg sidst har siddet med en baby i armene... Det bliver bare SÅ skønt...! Kameraet er klar... og jeg har kreeret et kort til gaven... men det må I få at se senere... (bare jeg nu ikke får Baby-kuller...!) (Det ville Claus elske! (Helt seriøst!))
Jeg har været lidt rundt på jeres blogge - det er dejligt at se, at der så småt begynder at komme liv rundt omkring - forhåbentlig kan jeg høste en hel masse inspiration på min søndagstur :o)

Kan du have en rigtig skøn weekend!
Vi Ses!
... Engel ...

onsdag den 15. juli 2009

Første gang på stranden

Igår tog vi en aftentur på stranden, og fik en kølig dukkert oven på den varme dag. Vi var alle meget spændte på, hvordan Chili ville have det med vandet. Eftersom vi alle er en værre flok vandhunde, ville det være ærgerligt, hvis hun led af vandskræk... Bølgerne i sig selv, var ikke skræmmende. Hun studerede dem nysgerrigt, og fik en smule våde poter... Sandet var skønt at løbe rundt i - men det bedste var nu engang tanget, som lå i strandkanten.

Jeg fik taget nogle rigtig gode billeder af hende. Endda flere som var værd at scrappe. Men i dag, da jeg sad på jobbet, fik jeg pludseligt ideen til denne side. Så da jeg kom hjem og fik tid, satte jeg mig ned og arbejdede på projektet. Min søde mand kreerede aftensmaden, og lod mig luske tilbage til pcen, for at blive færdig... Er han ikke bare skøn...?!


Til Layoutet er brugt:
Rocky Shores by Misty Cato
Sea Side By Natali Design
 
Det bliver ellers ikke til så meget scrap eller kreativt for tiden. Jeg havde fødselsdag i søndags, Så weekenden stod i familiens tegn. Desuden har jeg feriebarn i denne uge (Undskyld Per!) Min nevø på 15 er her på sommerferie, og de to teenagere råhygger rigtigt som kun teenagedrenge kan. (Spiller computer til langt ud på natten, og sover det meste af dagen...!) Og vi har ikke ferie før end om halvanden uge...
Jeg håber I alle nyder godt af varmen og solen
- og at I, i det hele taget nyder, at det er sommer i lille Danmark

...Engel...

søndag den 5. juli 2009

Lad mig Præsentere....

... Chili..!

Som er vores nye familiemedlem. Hun flyttede ind i fredags, og er en MEGET velovervejet beslutning. I to år har vi overvejet at anskaffe os en hund. Og det sidste halvandet år, har vi søgt on/off efter den rette... Nu var hun dér! Vi så hende første gang i mandags, og vi hentede hende hjem fredag.... Og I skal selvfølgeligt lige se et par billeder til af den lille dame :o)


 

God Weekend - og Tak for dit besøg..!

...Engel...

søndag den 28. juni 2009

Eksamenskort

I sidste uge, var min mand op til fysik-eksamen på grundforløb 1. Det er nok 22 år siden han forlod folkeskolen - og denne eksamen er den første mod det endelige mål, nemlig at færdiggøre Mejerist uddannelsen. Han fik et rigtig flot 10-tal på den nye eksamensskala - så jeg var super stolt af ham... Milepælen skulle selvfølgeligt fejres, med både gave og kort... Og jeg synes lige, at jeg vil benytte lejligheden til en hurtig præsentation af kortet:

(som blev modtaget med stor glæde og begejstring) :o)

For at kunne lave kortet, har jeg brugt følgende materialer:

Karton fra Bazzill
Følgende Quickutz dies er brugt:
C-0137-D-REV - Build-an-animal, C-0040-S-REV - Elephant,
C-0019-D - Flag, QKDS-10 - Flower Die set
 
Jeg håber at I alle har haft en super skøn weekend!
Jeg er bare SÅ GLAD - for min mand er endeligt kommet hjem.

Her til morgen stod vi op, drak morgenkaffe (meget tidligt!)
og kl. 05.20 stod jeg i vores indkørsel og vinkede, mens han kørte ned ad vejen...

Hvor var det bare skønt at stå der, i den lune morgen og tænke.:
"Og han kommer hjem igen i eftermiddag!" :o)
 
...Engel...

onsdag den 24. juni 2009

Gave til Louis lærer

Louis fik ny klasselærer i dette skoleår... efter et par turbulente år med en del udskiftning. Endvidere er der kommet flere elever ind i klassen, og en enkelt er gået ud... Så alt i alt har det været noget forvirrende at gå der - for dem alle, idet det er en specialklasse, hvor børnene er der med hver deres forudsætninger og problemstillinger. For Louis, som har brug for forudsigelighed og ro - har det været et kæmpe plus at få Lena som klasselærer... og hun har et rigtig godt tag på alle børnene...

Som mor, kan jeg trække vejret lidt mere befriende, efter Lena er kommet til. Der er ikke så mange kriser, og Louis trives mere og mere i skolen. Så jeg er hende evigt taknemmelig, og syntes, at jeg ville vise hende min påskønnelse... jeg har derfor dekoreret en æske Toffefe og lavet hende et kort. Begge dele skal Louis have med i morgen - idet det er sidste dag i dette skoleår, som han skal have sammen med hende. Gudskelov kan vi have en skøn sommerferie, vel vidende at hun også er klasselærer, når vi tager hul på det nye skoleår efter sommerferien... (Det bliver så første gang, at vi skal opleve at have den samme klasselærer 2 år i træk - STORT!)

Nå, men tilbage til gaven, som I selvfølgeligt skal have lov til at have et glimt af, inden den afleveres :o)
Og selvfølgeligt et par detaljer tæt på:
For at kunne lave kortet/gaveæsken, har jeg brugt følgende materialer:
Karton fra Bazzill, Cliparts af Laurie Furnell

Følgende Quickutz dies er brugt:
SGS-09-Relax, KS-0240 - Lemonade, KS-0299 - Pocket Watch
KS-0570 - Sunscreen, RS-0440 - Leaves, QKDS-10 - Flower Die set.
Rangers Glossy Accents
 
Kokosnøddedrinken på chokoladeæsken, er en kreation af flere forskellige dies. Selve kokosnødden er lavet med KS-0299 Pocket Watch, som er klippet lidt til. Den mørke åbning, samt paraplyen på sugerøret er fra drinken i SGS09-Relax. Citronskiven samt sugerøret er fra KS-0240 - Lemonade. Det var faktisk ret sjovt at sidde og lave sin egen kreation, ud af dele fra diverse dies... Det er afgjort ikke sidste gang, jeg kaster mig ud i det - trods det, at det er lidt tidskrævende...!
 
2 dage til skolesommerferien starter...! Og til at min mand kommer hjem!!!
Jeg glæder mig helt ubeskriveligt!!!
 
Tak fordi du kiggede forbi - og TAK for alle de søde kommentarer i mine seneste indlæg.
Det varmer rigtig meget at læse jeres hilsener...

...Engel...

lørdag den 20. juni 2009

Bryllupsdagskort

Min svoger og svigerinde har bryllupsdag i næste uge, og jeg fik lyst til at kreere dem et personligt kort... Og jeg tør godt allerede nu, uploade det her, for jeg ved med garanti, at de ikke sådan lige kommer forbi denne side - så der er ingen fare for, at jeg spolerer overraskelsen... Så her er hvad jeg har brugt lørdag formiddag på:

Og her er så et par close-up af detaljerne:
For at kunne lave kortet, har jeg brugt følgende materialer:

Karton fra Bazzill, Papiret er Sweet Strawberry fra DCWV

Følgende Quickutz dies er brugt:
REV-0203-S - Champagne, RS-0047 - Heart, RS-0085 - Dove,
RS-0352 - Tags (mini), KS-0451 - Rose Bud, RS-0440 - Leaves
Spellbinders Nestabilities, Rangers Glossy Accents
 
Forhåbentlig har I alle en super skøn weekend.
Tak for besøget - kom snart igen :o)
...Engel...

lørdag den 13. juni 2009

This little Hippo...

Mary havde fødselsdag igår, og i den anledning ville jeg gerne kreere et personligt kort... Egentlig syntes jeg ikke, at jeg havde overskuddet, men hvis nogen skulle have et personligt kort fra mig, så ville det absolut være hende...

Så jeg gik lidt i tænkeboks, både over muligheder, og over hvad Mary ville værdsætte... Og resultatet blev dette:

For hvad er mere passende end en flodhest, som lever i tanzania, og en drink, som i den grad giver associationer til hendes elskede bar hjemme i stuen :o)
 
For at kunne lave kortet, har jeg brugt følgende materialer:

Karton fra Bazzill
Quickutz C-0043-S-Rev - Hippo (Exclusive for Archiver´s)
RS-0293 - Martini Glass, QKDS-10 Flower die set
Quickutz Studio Alphabet.
Scalloped heart punch fra Punch Bunch
 
Sidste efterår brugte vi en del tid på at sætte Marys lejlighed i stand... og siden hendes ferie derhjemme, blev hun ved med at tale om at have en bar. I Tanzania er det almindeligt, at man har en bar - hvis man altså hører til i den rige befolkningsgruppe. Og når mørket falder på, går man på visit, og ender som regel med at sidde i baren, og nyde en enkelt drink.
 
For Mary betyder baren overskud og velstand. Ikke at hun bliver rig af at have den, men nok mere overskud og følelsen af et strejf af hjemland. Så da stuen fik en omgang, og "en bar" hele tiden kom på tale, ja så opfordrede jeg hende til at købe en... Igennem DBA fandt hun en, og med en vens hjælp blev den sat i stand, og passer nu perfekt ind i hendes nye stue.
 
Så om flodhesten passer helt sammen med martinien - det vil jeg lade jer afgøre...
I mine tanker om kring Mary, så kan de to ting i hvert fald sagtens gå hånd i hånd :o)
 
Tak for besøget - kom snart igen
...Engel...


fredag den 12. juni 2009

Lidt opmuntring på en regnvejrsdag

Regn, regn, regn... jeg håber snart at Vor Herre er færdig med at tage p.. på os, og lader solen bryde igennem skyerne...

Jeg har siddet på kontoret i dag, og set hvordan det væltede ned. Det stakkels udsatte blishønepar, som holder til nede i kanalen - måtte flytte deres nyklækkede unger ind på land, med fare for angreb af diverse katte og hunde... mens deres rede er lige på nippen til at skylle væk pga. alt vandet som kommer ned fra foroven.

Så en stor opmuntring var det, at finde denne her:
 


Den originale musikvideo med Aqua's Back to the 80s - som gerne må blive ungernes favorit herhjemme - for det vil betyde, at den bliver spillet i flæng - og man kan da kun komme i godt humør af at høre den.
Jeg håber at vi alle når at få lidt sol i weekenden,
hvis ikke, er det da oplagt vejr til at scrappe i :o)
På Gensyn i løbet af weekenden :o)

...Engel...


lørdag den 6. juni 2009

Fars Dags Gave

Som I alle jo nok ved, så var det Grundlovsdag i Danmark igår. Og dermed var det også Fars Dag. Jeg har længe haft hovedet i blød, for at komme på en original ide til fars Dag... Mest fordi jeg synes det er så nemt, bare at gå ud og købe en gave.... Men hvis man nu kunne kombinere det med noget fra ungerne selv, som de skulle bidrage med, så ville det jo være perfekt...

Løsning blev en Fars Gave, bestående af en æske med en musikcd, samt en pung fyldt med gavekort fra ungerne og mig. Resultatet blev dette:

Pungen og æsken er lavet i Bazzill karton. Pungen er konstrueret med dankortlommer, hvori jeg har gemt 8 stk. Gavekort. Eksempler på gavekort er et fra hver af børnene, som har skrevet under på, at Claus 10 gange må komme og vifte med sit gavekort som giver adgang til oprydning på værelset UDEN BROK og MED DET SAMME! Desuden har han scoret sig en omgang uforstyrret fodbold på tv, Fodmassage osv.
Pungen med Gavekortene kan ses nærmere her:

Desuden var dagen igår også Pias (fra Love2Scrap) fødselsdag. Så KÆMPE TILLYKKE PIA! Er du lidt hurtig, kan du lige nå at gøre et QuicKutz kup i hendes forretning. Jeg syntes det var passende at fejre hende, med at lægge en ordre i hendes shop.... Så nu vil jeg glæde mig til i næste uge, hvor jeg gerne skulle få en spændende pakke fra Love2Scrap.

Jeg håber I alle får en rigtig skøn Weekend.
Knus Engel


tirsdag den 19. maj 2009

Aftenbadetur

Kristin Cronin-Barrow fra SweetshoppeDesigns.com, udgav et nyt kit i lørdags. Det hedder Seaside, og så snart jeg så det, kom jeg i tanke om disse billeder, og fik straks en ide til et Layout. Efter at have siddet og fumlet nogle timer, fik jeg en ide om, at jeg skulle lave et element, med tekst i sandet... Og så startede jagten på en tutorial omkring, hvordan man kunne skabe denne effekt...

Søndag formiddag, var jeg ved at blive godt gal i skralden, fordi jeg simpelthen ikke kunne komme videre. Vejledningen var rimelig fyldestgørende, alligevel kunne jeg ikke få det til at passe.. så med timers mellemrum gik jeg til og fra pcen, og prøvede, uden at komme videre. Til sidst valgte jeg at sove på det... og mandag aften fik jeg endeligt puslespillet til at gå op...

I dag har jeg så fået de sidste detaljer på plads, og er endeligt klar til at vise mit nye dobbelte Layout med titlen:

Aftenbadetur

Til Siden er brugt:

Lill' Sailor af Kristin Cronin-Barrow
Cross Stitches af Natali Designs
 
En af udfordringerne ved dobbelte Layouts er, at få placeret teksten, så den ikke bliver skåret over i midten. Ikke noget man tænker specielt på, når man scrapper i papir, for da kan man se linien hvor de to sider skilles. Men digitalt, skal man se denne usynlige linie, og tage højde for den, når man sætter elementerne op. I dette tilfælde er billedet ude til venstre, justeret i bredden utallige gange, inden jeg fandt balancen. Og endte med at beslutte, at min tekst skulle stå på venstre halvdel af siden, modsat min oprindelige plan.
 
Desuden gav titlen mig en del kvaler, fordi den er så lang... og blev så kedelig, når den bare stod lige... Fiks var den heller ikke, når den stod lidt forskudt... men jeg er selv tilfreds med resultatet, efter at fiskekrogene kom ind i billedet....
 
Konstruktiv kritik modtages meget gerne - og en kommentar er altid velkommen.
 
Nu vil jeg brygge mig en kop kaffe, glæde mig over at min mand kommer hjem fra skolen i morgen, og vi kan nyde hele 4 sammenhængende dage sammen... Og så vil jeg liste mig op til Lasse, og se en episode (måske endda to, hvis øjnene kan holdes åbne) af Prison Break...! Det er nemlig vores ting sammen i hverdagene, når Claus er afsted på skole, og det er faktisk ret hyggeligt at sidde oppe og lumre på hans teenageværelse, og hygge med min (alt for) store dreng.
 
Håber I alle har haft en skøn tirsdag, og kan se frem til at nyde de kommende fridage...
Tak for dit besøg - kom snart igen!

søndag den 10. maj 2009

Mors dag

Mors dag, og hvilken skøn mærkedag at fejre... I dagens anledning har jeg kreeret dette kort, i enkeltstående eksemplarer til min mor og svigermor.
Til kortet er brugt:

Karton fra Bazzill
Quickutz Dies: KS-0451 Rosebud, KS-0585 Candle,
RS-0440 Leaves, Marisa alphabet.
Punch Bunch: scalloped heart punch
Glitter stick fra Panduro
Karen Marie Klip: Sommerfugl
bånd
Kort inspiration
 

Og så har vi med glæde konstateret, at vi har fået nye logerende i boligen... eller rettere sagt på altanen... Der er nemlig flyttet et musvit par ind i vores fuglekasse, som har stået tom siden den blev sat op for 2 år siden.
De flyver lystigt ud og ind. Eller det vil sige, at den ene gør, den anden opholder sig permanent i fuglehuset. Min søde svigerfar påstår, at det er fordi de ligger på æg, og når de er udruget, vil hun også begynde at flyve ud efter føde til ungerne.... Det er bare SÅ spændende.
 
Billedet er taget på rigtig paparazzi-maner, hvor jeg sidder på en stol i haven, med mit 300 mm objektiv på kameraet, og fast stillet ind på redekassen oppe på altanen på første sal. Her kan jeg så følger med i hans flyveture til og fra det nye hjem... Nogle gange gør han holdt og sidder på rækværket deroppe, for et øjeblik at holde øje med mig...og fortsætter så sin færden.
 
Og jeg har ellers planer om at vi skal male og istandsætte husfacaden, og dermed også altanen, i de kommende Kristi Himmelfartsdage... Men vi må vel male uden om redekassen, og arbejde uden radio, for ikke at forstyrre de nybagte forældre for meget med vores arbejdsiver... :o)
 
Jeg håber at I alle har haft en skøn forlænget weekend,
og er blevet forkælet på denne Mors dag.

Tak fordi du kiggede forbi
- og på snarligt gensyn :o)


søndag den 3. maj 2009

You Did It..!

Sidste side i min International Scrapbooking Day udfordring til mig selv... Som meget apropos skulle handle om Mary.... Mary er min bedste veninde... hun er oprindeligt fra Tanzania og hun er bare så cool!

Sidste uge bestod hun sin endelige eksamen, og kan kalde sig Social og Sundhedsassistent... hun har kæmpet og slidt, arbejdet med sproget - og møjsommeligt kommet igennem...! Så det er en stor personlig sejr for hende, endeligt at sætte huen på hovedet og have gennemført en uddannelse i Danmark. Og jeg er bare SÅ STOLT af hende!




Til Siden er brugt:
Sketch fra Pagemaps
Goody Two Shoes by Kristin Cronin-Barrow
 
Billedet voldte mig en del kvaler, idet Mary naturligt har en super god kulør, og var iført en rigtig flot mørkeblå kjole - og jeg ville så gerne understrege det lyselilla bånd i hatten. Og en time gik der nok med at side og pille ved billedet. Prøve at gøre det sort/hvid, og fremhæve kun hende. Så sort/hvid, og kun hatten i farver osv... men uanset hvad, så passede det ikke sammen med sidens øvrige elementer... Så resultatet blev hele billedet tranformeret til sephia, og så hatten som får lov til at bibeholde farverne...!

Om det virkede, vil jeg lade jer bedømme... jeg er lidt ked af, at hendes øjne ikke får lov til at funkle, som de gør i virkeligheden på billedet... men det må være... Halskæden hun har på, har vi købt til hende. Jeg ville have, at hun skulle have en permanent ting, som hun kunne huske sin milepæl ved - og hvad gør det bedre end et smykke!

Og undskyld Mary. Jeg ved, at når du ser siden, begynder du at græde igen, som du gjorde da du åbnede gaven... Men jeg synes bare du skal vide, hvor stolt jeg er af dig!!! Du er den bedste!

Til alle jer andre, som kigger forbi... Tusind tak for besøget.
Forhåbentlig har du lagt en lille besked, som jeg kan glæde mig over i morgen...
Jeg bliver i hvert fald altid så glad, når du giver dig tid til at skrive...!

Og til sidst, er der vist ikke andet tilbage end denne her:


Håber du har haft en skøn og kreativ weekend...!

lørdag den 2. maj 2009

So Cool!

Endnu en side er færdig - også til Louis, men en helt anden stil... syntes det var sjovt at finde noget 10 år senere... Hvilket krævede en mere rå stemning, når man skal illustrere 12 år, og cool med nye solbriller...!



Til Siden er brugt:
Zoom by Penny Springmann
Show no Fear by Zoe Pean & Eva Kipler
Jumbo Watermark Set by Hillary Heidelberg
Sew Torn Up by Jack Hicks
Torn and curled paper edges #2 by Jen Caputo
Threadbare fra Scrapgirls

Jeg har eksperimenteret med at "brænde" kanterne rundt, ses særligt på det røde baggrundspapir, som har mørkere kanter. Dels for at skabe lidt mere dybte på siden, og desuden for at prøve teknikken af... Jeg ville gerne skrive halvvejs i min udfordring... men det tæller ikke helt, eftersom jeg fortsat mangler dobbeltsiden...! Og jeg foretrækker egentlig at lave dobbeltsider... men det er også en udfordring, fordi elementer typisk er tilpasset enkeltsider... så man skal sidde og rette alting til, for at få det til at hænge ordentligt sammen...
 
Jeg ved godt, at mange har den opfattelse, at man scrapper hurtigere, ved at scrappe digitalt... det er dog ikke korrekt for mit vedkommende. jeg bruger mindst lige så meget tid på en digital side, som på en i papir. Ovenstående side har jeg været igang med siden kl. 14.30. Eftermiddagskaffen blev drukket ved pcen... og aftensmaden kreerede manden. Jeg var færdig omkring kl. 19.00 - for da blev jeg kaldt til spisebordet... så jeg har brugt ca. 4 timer på at kreere siden... Og det kan vist ikke gå i kategori som speed-scrap :o)
 
Gudskelov viser de Barcelona - Real Madrid i tv i aften... så jeg kan sidde i fred og arbejde videre på min egen udfordring. Drengene er ikke hjemme, og Freja er netop nu, på vej op og hente en veninde, som skal sove her i nat... så der bliver rent tøsefnis på 1.salen :o)
 
Og en rolig scrappeaften til mig :o)

Little Boy

Louis sad en dag, og bladrede i sit fotoalbum fra vores tur til Bornholm i 1999. Og jeg faldt i svime over en del billeder. To af dem blev udvalgt, scannet (ikke for godt desværre) og da jeg så Girly Girl af Sammi, var jeg klar til at lifte ideen, for billederne her var perfekte.


Længe har de ligget, uden at komme videre - fordi det er en kæmpe udfordring at omforme en feminin pigeside til noget som kan bruges til en dreng, uden at komme for langt væk fra den oprindelige ide... Men det blev altså til den første side, i min egen International Scrapbook Day udfordring:


Til Siden er brugt:
Goody Two Shoes by Kristin Cronin-Barrow
imperfect stitches by Dani Mogstad
Oh my mat by Melissa Bennett

Det ene billede er manipuleret, til at ligne et gammelt fotografi. Sad og rodede lidt, og kunne ikke få det til at virke... fand så videoen "How to age Photos in Photoshop" Og med endnu mere roderi, blev jeg nogenlunde tilfreds med billedet.

Og så er det vist tid til en pause i solen - inden jeg skal videre... Vil få en kop kaffe, og stille overveje, hvilke billeder, der bliver de næste som skal scrappes i dag :o)


International Scrapbooking Day

I dag er international Scrapbooking Day - og diverse shops bugner med store rabatter... og med finanskrise og det hele, så er det vist i dag, vi kan tillade os at shoppe lidt piger - for det er jo med rabat :o)

Jeg har besluttet mig for, at Dagen skal fejres med en udfordring til mig selv. (Og eftersom jeg ikke har fået scrappet så meget på det sidste, så har jeg noget at indhente...) Så inden søndag aften, skal jeg kreere 4 Sider, hvoraf minimum 1 skal være en dobbeltside! Og jeg skal have dem uploadet her på bloggen inden søndag kl. 20.00!

Har du givet dig selv en udfordring? Eller har du lyst til at være med? Jeg satser på løbende at uploade siderne... så du er velkommen til at kigge forbi i løbet af weekenden, og se om jeg når i mål :o)

Håber du får en super skøn weekend! Og en inspirerende Scrapbooking Day..!

tirsdag den 28. april 2009

Naboens Æbletræ...

Nej hvor har jeg glædet mig, til at fremvise dette layout.... Jeg har faktisk i flere år haft siden i tankerne.. og fik endeligt taget mig sammen til at scrappe den... Efterfølgende har jeg ventet på svar fra Quickutz, for at sikre mig - at det var i orden at bruge mine dies på denne måde...


Til LOet er brugt:

Papers - Berry Patch by Kristin Cronin-Barrow
QuicKutz Dies: KS-0048 Apple, RS-0231 Ants og KS-0195 Pie
Title - Engels Red Epoxy Alpha
 
QuicKutz elementerne er dies jeg har købt gennem tiden. Jeg har så standset æblet osv. ud, dekoreret dem færdige, som hvis jeg ville bruge dem på en papirside, og affotograferet dem. Efterfølgende et de fritlagt i Photoshop og brugt på siden. Jeg har forespurgt QuicKutz kundeservice, og fået bekræftet, at det er i orden at benytte mine dies sådan... Så længe jeg blot gør opmærksom på, at det er deres produkt jeg har benyttet :o)
 
Jeg blev egentlig selv så tilfreds med siden, at jeg tænkte, at den hellere måtte blive til endnu en Freebie fra min hånd
 
Så hermed kommer min anden Single Page Template Freebie
(Du skal blot klikke på billedet, så hentes filen automatisk)
download

(Hvis du har spørgsmål til templaten, eller problemer med at at bruge/downloade den, så efterlad mig en kommentar i dette indlæg. Du er også velkommen til at sende mig en email)

Titlen er lavet af et alfabet, som jeg selv har kreeret. Jeg kalder det "Engels Red Epoxy Alpha" Og da jeg først kom igang, ja så endte jeg med at kreere et helt alfabet... Men jeg ved ikke, om der er stemning for at lave det som en freebie til jer digiscrappere...?!?
 
Hvis du er interesseret, så efterlad mig en kommentar på dette indlæg - Du behøver blot at skrive "Ja tak!" så kan jeg jo lave en tælling - og uploade alfabetet senere på ugen. Grunden til at jeg ikke gør det med det samme er, at det er lidt omstændigt at uploade filer til download direkte på bloggen... og hvis det ikke har nogen interesse, så sparer jeg mig selv besværet... Til gengæld deler jeg det gerne - hvis nogen gerne vil benytte det... :o)
 
Det sørgelige side af historien..... er så, at mine søde naboer har det skidt. Konen har været syg igennem mange år, og manden går nu til behandling for Kræft... Haven (selv om den er lille) orker de ikke, og børnene har taget over. Og en dag vi kom hjem, var de godt igang med saven.... Jeg var lige ved at græde over synet - for nu er det skønne gamle æbletræ fældet, og de sidste spor heraf, er transporteret væk på ladet af en trailer...! Jeg stod faktisk vemodigt i vinduet, og så da bilen kørte væk - og jeg blev helt trist...!

Så æbletærte må jeg drømme om i år, i hvert fald den slags med æbler fra naboens skønne træ... (tanken gør mig allerede trist...) Men mon ikke jeg kan købe nogle æbler, lokke min søde mand til at bage, og luske stille ind ved siden af, banke forsigtigt på - og aflevere lun, kanelduftende tærte til søndagskaffen - og derved sprede lidt glæde og opmuntring trods alt...!
 
Og siden, ja den fik jeg endeligt lavet...trods alt...
På snarligt gensyn - tak for besøget... :o)

...Engel...


lørdag den 25. april 2009

Et sikkert tegn på forår.

Der har været lidt stille på min blog... men jeg føler mig lidt ophængt, i nyt job, med manden på skoleperiode på fyn.. og med striben af børnefødselsdage som vi er midt i... (har holdt henholdsvis Frejas, Louis og Mads fødselsdage på 6 uger, og har Lasses om 14 dage...)
 
Derfor var det også en totalt energiindsprøjtning jeg fik den anden dag, da jeg, på vej til job, fik øje på disse her:


De allerførste ællinger jeg har set i år! Andemor stod selvfølgeligt og holdt behørigt øje med mig. Hvilket var helt i orden med mig... Hun havde 10 små rollinger at holde øje med... og det fik mig til at tænke på, at jeg måske havde det lidt nemmere end jeg selv gik og troede... For jeg har trods alt ikke 10 børn at styre rundt i manegen...

Nå, men ikke flere pip fra mig. I morgen skal vi ud og slippe køerne fri... Og forhåbentlig får jeg taget en masse gode billeder... og så ender jeg med at synes, at jeg har haft en fantastisk weekend...

Måske mere nyt i morgen - hvem ved...
Tak fordi du kiggede forbi - kom snart igen ...!

kram
...Engel...

fredag den 10. april 2009

Årets Påskeprojekt

I forbindelse med diverse højtider, holder jeg meget af at planlægge et kreativt projekt. Det kan f.eks. være en dekoration til hovedøren, julepynt... påskepynt osv. I år faldt jeg over disse æg Thread-Wrapped Easter Eggs på Marta Stewarts side - og faldt pladask for ideen. Og et øjeblik senere var de udnævnt til årest påskeprojekt.

Indtil videre har jeg lavet 10 små æg, og 1 stort... men det er min plan, når jeg er færdig med menukortene til den store fest, at jeg skal igang med at lave flere. (Gudskelov er bordkortene nu på plads... så der er lys forude...!) :o)



Oprindeligt er det Styropor-æg, betrukket med merciseret bomuldsgarn fra On Line. Satinbåndet er fra Panduro. Bladene er Fern punch, fra Punch Bunch, beklædt med Glitter Stick lim fra Panduro. Blomsterne er Kikyou-blomster fra Crafth Punch Performatrice, oprindeligt skaffet til mig af søde Gitte. Blomstermidten er en halvperle med perlemorseffekt, oprindeligt købt hos Hobby på Toppen. Ophænget er egentlig beregnet til smykkefremstilling, og fundet hos Panduro. Og snoren er ganske almindelig fiskeline, enormt stærkt, men vigtigst af alt - næsten usynligt....!
 
Jeg har lavet æggene i følgende pastelfarver: Lilla, lyserød, lyseblå, lysegrøn og gul... Fordi disse farver for mig er indbegrebet af Påske... men man kan jo lave dem i de farver man har lyst til...!
 
Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvordan de skal laves, for linket til Martha Stewart er direkte til hendes fine anvisning af, hvordan man bærer sig ad med at kreere dem. Så det er blot at gribe ideen og komme igang.
Jeg håber at du og din familie, har en rigtig skøn påske...!
Tak for besøget og på Gensyn...

kram
...Engel...

torsdag den 9. april 2009

Fuglekonge...!

Skulle her til morgen, ned og finde nogle nedfaldsgrene, til mit påskeprojekt. Blev hurtigt distraheret af et par små fugle, som vi aldrig havde set før. Hurtigt blev kameraene hentet og fuglene foreviget. Hjemme i fuglebogen blev de nøje studeret og sammenlignet - og det viste sig, at vi for første gang har set (og fotograferet!) Fuglekonger!!!

Har du nogensinde set en fuglekonge?
- hvis ikke, kan du se den lille fyr her:

Det er en utrolig hurtig lille fyr, som vimser rundt og er svær at indfange. Den svirrede rundt inde i krattet, hvor jeg fandt de udvalgte grene... Og den spæde morgensol tittede ind imellem trætoppene. Det tog rigtig lang tid, og MANGE forsøg, at få et godt resultat med kameraet. Men jeg synes selv det er lykkedes i de ovenstående billeder...
 
Egentlig skulle jeg lave bordkort til min svoger og svigerindes 90 års fødselsdag... og lave mit påskeprojekt færdig... Men lige nu, kan jeg slet ikke komme mig over den store oplevelse det er, at møde en fuglekonge i virkeligheden - noget jeg har drømt om i mange år... så vi må se, om jeg kommer igang med de øvrige projekter i dag...
 
Hvilket billede har du været gladest for at tage?
- Måske burde det være en blogudfordring !?! :o)

Jeg er ENORMT glad for dit besøg, kom snart igen...!
 
Kram
...Engel...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...