torsdag den 23. december 2010

Shhh.....

...Han har en lang aften og nat foran sig, så vi må hellere lade ham få lidt fred...

Jeg håber, at du får en uforglemmelig dag med dine nærmeste...!


Glædelig jul...!


Knus
...Engel...



lørdag den 11. december 2010

Årets Julemand

I dag har været en dejlig fredelig lørdag. Manden er på job, og ingen af drengene er hjemme. Så jeg har siddet og hygget foran pc'en og fået scrappet lidt. Det er faktisk lykkedes mig, at få lavet juli måned til min kalender for 2011 - men den vender jeg tilbage til.

Ind imellem er jeg gået frem og tilbage mellem kontoret og vasketøjet. Så på den front har jeg faktisk også nået en del - Og findes der noget skønnere, end at kunne krybe i en seng, med helt frisk sengetøj... jeg glæder mig allerede til at kunne kravle under dynen i aften. Og det er lykkedes mig at få sat min Wall saying op over sengen i dag.... men det er en anden historie...!

Og så har jeg fået lavet dette Layout:


Brugt til dette Layout:
Template Er Go Large 2 (Side 1) af Misty Cato
This is the season for Family af Kristin Cronin-Barrow
Stjernerne (retoucherede) er fra A frosty Christmas af Julie Billingsley
Titlen er Bambi Bold Font, behandlet med Scrap with style - Holiday Treats af Misty Cato.
Teksten er skrevet med Caflish Script pro font

I rigtige julefarver og med en "Rigtig" julemand...! Billederne er fra 2006, hvor Lasse gerne ville være julemand.... Vi havde ikke sagt noget til nogen - og end ikke Louis og Mads opdagede noget før Lasse pludseligt stod i stuen, i fuld påklædning og hilste med et rungende HO HO...! Det var så sjovt...! Jeg fik faktisk fotograferet min svigerinde, da det gik op for hende, hvad der foregik... Det var så morsomt! Dagen efter krøb han atter i tøjet og gav den i stor stil foran juletræet. Som billederne afspejler, så findes Julemanden i andre afskygninger end den tykke rare mand, som kravler ned gennem skorstenen og glæder de artige børn!

Det har været et rigtig hyggeligt projekt at sidde og pusle med, med store tykke sokker på, og et kæmpe krus te ved siden af musen! Kalenderlyset har stået og brændt ved min side, så nu er vi efterhånden med igen :o) I morgen skal vi holde før-jul med Bedstefar... En fast tradition som jeg glæder mig rigtig meget til. I år er det os som lægger hus til - Så i morgen eftermiddag breder duften sig af andesteg og flæskesteg, rødkål og sukkerbrunede kartofler... Det Bliver så skønt.!

Jeg håber, at du kan se frem til en skøn 3. søndag i advent!

Knus
...Engel...

søndag den 5. december 2010

Grantræet

Egentlig havde jeg overvejet, at blogge hver dag i december - men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg alligevel ikke kan gennemføre projektet, så hvorfor sætte barrieren så højt - man skal vel satse på Succes. (Til gengæld får alting kun lov til at handle om julen - Det lover jeg!)

Oprindeligt skulle jeg have været til OSH-aften i onsdags i Love2Scrap. Men jeg blev så sløj i løbet af dagen på jobbet, at jeg valgte at blive hjemme, så jeg ikke spredte min snue til alle jer andre kreative sjæle. Jeg havde ellers glædet mig enormt til denne aften - men jeg må have den til gode til næste gang... og siden har det ligget lidt lavt med energien...


Og min kære mand bliver 40 år i morgen (40!!!) Han har glemt at gå i panik over begivenheden, eller også er han så jordnær at han ikke er i stand til at gå i panik...! Så vi holdt fødselsdag for ham igår og havde huset fuld af gæster... Det var nu rigtig hyggeligt - som altid...

Og i dag har jeg haft fornøjelsen af, at sidde i kontoret og scrappet... Oprindeligt er jeg igang med en kalender for 2011 - men jeg er ligesom gået lidt i stå i processen. Nu prøvede jeg så i dag, at sætte ind overfor december - det fungerede ikke! Så satsede jeg på juni... men det kunne jeg slet ikke få til at hænge sammen, når det sner lige så fint udenfor.... og midt i September gav jeg op... Tænkte: "drop kalenderen lige nu og prøv noget andet...!"

Og når man så seriøst er gået i stå, så kan man slet ikke komme nogen vegne (Jeg skulle måske tale for mig selv... For jeg ved ikke, om du har det sådan?!) Til sidst sad jeg og glanede i SSDs galleri og faldt over en skøn side af Yari - og tænkte at den kunne jeg lifte til en skøn tradition, som jeg startede da mine børn var helt små. Jeg kan derfor ikke tage ros for denne side, da den er et totalt lift af siden Meeting you (Til gengæld er traditionen helt min egen!)

Brugt til dette Layout:
A frosty Christmas af Julie Billingsley

Så jeg fik trods alt kreeret noget i dag - og blev så optaget af processen, at jeg rent har glemt at tænde advendtslysene... Så det må jeg ned og råde bod på :o) Og selv om det "bare" er et lift, så har jeg nu hygget mig med projektet og lært en masse... Sjovt som man bemærker detaljer, når man lifter en side - og pludseligt ser en anden måde at arrangere elementerne på, end man normalt ville have gjort... Og bliver inspireret til at udvikle noget nyt - sådan har jeg det i hvert fald....!

Jeg håber at du har haft en skøn 2. søndag i advent.
jeg har en fridag i morgen - hvor jeg skal nyde dagen sammen med min dejlige mand
Jeg håber, at du får en skøn uge!
Knus
...Engel...

lørdag den 27. november 2010

Julestemning til en kollega

På kontoret har vi en administrativ medarbejder, som hver dag drager omsorg for os alle. Hun er i begyndelsen af 60'erne og går på pension til sommer. Hver dag sørger hun for, at diverse administrative ting kører - hun er altid behjælpelig med ferieindberetning osv - Og en super god lytter når man har brug for dette...! I denne uge har hun afholdt seniordage - og onsdag drog hende og manden afsted til Hamborg for at opleve julemarked og stemning - og lade batterierne op.

Og jeg tænkte i mit stille sind, at hvis jeg havde fået en ordentlig dosis julestemning, og kom retur til et helt almindeligt kontor - så ville det nok tage lidt af den nyerhvervede energi. Så et par aftener i sidste uge, fordrev jeg tiden med et miniprojekt kaldet "Julestemning til Lone". Torsdag morgen kunne jeg så liste ind på hendes kontor, og aflevere kreationerne på hendes skrivebord. Og nu må jeg så vente til mandag morgen, på at se hendes reaktion...!


Jeg tør dog godt løfte sløret, da ingen på kontoret kender til mit lille blog-univers....:

Og et nærbillede af detaljerne:
Det er gamle pesto-glas, som jeg har genbrugt, fyldt dem med grødris og sat lys i. Desuden er der brugt bølgepap, Nodepapir fra Panduro og knappenåle med røde hoveder fra Stof & Stil. Desuden har jeg punchet hvid karton med Martha Stewarts Scalloped punch og grangrene er også en Marta Stewart punch. Disse har fået hvid sværte og glimmerlim. Hjerterne er fra diverse Quickutz dies og det rød og hvidternede bånd fandt jeg i gemmerne. "Skiltene" er en Spellbinder die...!
Udenfor sner det lige så fint... og kan man andet, end at komme lidt i julestemning, med det sceneri udenfor vinduerne? Jeg håber at du har en skøn lørdag, og føler dig klar til 1. søndag i advent...!
knus
...Engel...

lørdag den 13. november 2010

Beauty

Sidste weekend havde jeg egentlig drømt om, at få scrappet et af mine favoritbilleder fra vores fotosession ved vores bryllup. Desværre passede billedet slet ikke til den template, som jeg havde tiltænkt til projektet... Så i går, da manden sad og skrev på en afleveringsopgave - ja så scrappede jeg... og fik igen fingrene i billedet... Egentlig tog jeg udgangspunkt i selvsamme template én gang til... men endte med at ændre den totalt... Den oprindelige template kan ses i Layoutet: Familie - fordi to mennesker forelskede sig..!

Jeg blev imidlertidigt ikke færdig igår, så i morges stod jeg op kl 5... drak en kop morgenkaffe med manden, inden han skulle afsted på job, og luskede så atter ind til mit projekt... Som i løbet af morgentimerne tog til... Heldigvis havde jeg sat mobilen til at bippe med en påmindelse, for ellers havde jeg glemt min aftale hos frisøren... jeg var næsten helt ærgerlig, da jeg var nødt til at gå - og skyndte mig da også hjem til projektet - da lokkerne var sat... Så jeg kan nu med glæde præsentere mit færdige projekt...:


Til Layoutet er brugt:

Go large template set (p. 2) af Misty Cato (ændret en hel del)
Remember this af Kristin Cronin-Barrow
Sommerfugl er fra Glow af Kristin Cronin-Barrow
Grene er et træ fra Bewiched af Kristin Cronin-Barrow
Punchy Edges og Punchy Circles af Julie Bilingsley
Tag er fra Oodles of tags af Julie Bilingsley
Perler er fra Flairy Floss af Studio Flergs
Sløjfe er fra Nanas Secret Garden af Studio Flergs
Glitter er fra Paradise af Studio Flergs
Titlen er Bernard MT Condensed font
Teksten er Century Old Style Font


Jeg kan faktisk ikke mindes, at jeg nogensinde har lavet et layout, kun med mig selv på. Det handler altid om oplevelser eller begivenheder, som omhandler os alle... og enkelte sider kun om min bedre halvdel (og ind imellem ham og jeg)... Jeg har egentlig aldrig spekuleret over det før nu... som for så mange af jer andre, så ligger det nok ikke lige for - kun at scrappe om sig selv... Jeg bliver altid så glad og imponeret, når jeg ser jeres sider til BOM-bøger osv... men har aldrig overvejet én selv... måske jeg skulle gå i tænkeboks og overveje et sådant projekt... jeg kan jo lave det over en årrække :o) (selverkendelse er en god ting - og jeg er rigtig lang tid om større projekter!)

Er du god til at scrappe med dig selv som hovedperson?
Hvad er dit ynglingslayout med dig selv?
Har du et BOM-projekt (igang eller færdig)?

Hvis du skriver en kommentar med et link bliver jeg super glad!
God Weekend!


Knus
...Engel...


fredag den 12. november 2010

(Here comes) Wonderboy

Endnu en side med Elementer fra Snow Friends sættet fra Lliella Designs, og denne gang er det endnu et papir-LO som nu bliver lavet digitalt... Denne gang med lidt (mange) ændringer... Da jeg viste siden til Lasse, kunne han ikke lade være med at grine - han kan godt huske denne dag, og syntes faktisk at det er sjovt, at titlen er hans sejrsråb, da han besejrede Nøddebobakken...!

... Pudsigt som teenagere ikke kan huske hverdags ting, som at tage tasken med op på værelset, og stille skoene på plads... men detaljerne fra en kælketur for 5 år siden... ja de står lysende klar i deres hukommelse....!

Til Layoutet er brugt:

Go large template set (p. 1) af Misty Cato
Snow Friends af Lliella Designs
Snefnug og bling brad er fra Frosty Winter Fun af Verena Karolyi
Tag er fra Oodles of tags af Julie Bilingsley
Titlen er behandlet med Scrap with style - Epoxy af Misty Cato
Gitter samt nogle elementer er behandlet med Scrap with style - Chipboard af Misty Cato
Titlen er Bambi Bold font
Teksten er Sweetheart script Font


Jeg håber, at du får en skøn Weekend!

Knus
...Engel...

lørdag den 6. november 2010

Sjov i sneen...

Kom bare lige i humør til et sne-layout... og har derfor rodet lidt med nogle gamle billeder af Louis... Dels fordi det er et skønt minde, og nok også fordi jeg er helt vild med det nye "Snow Friends" sæt fra Lliella Designs, som så dagens lys i sidste uge...



Til Layoutet er brugt:

Go large template set (p. 3) af Misty Cato
Snow Friends af Lliella Designs
Snefnug og bling brad er fra Frosty Winter Fun af Verena Karolyi
Teksten er Caflish script Pro font
Jeg håber, at du nyder weekenenden!
Knus
...Engel...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...