Endnu en dobbeltside til USA-albummet. Disse billeder er fra en skøn oase vi fandt, da vi var på vej retur til hotellet, efter vores gåtur op af International Drive. Det var så varmt, at vi var lige ved at opgive at komme hjem til vores opholdssted. Men så fandt vi dette skønne sted, hvor vi kunne få lidt skygge og komme os lidt oven på mødet med den bagende sol - og samle kræfter til de sidste 10 minutters vandring retur til den fristende kølige pool...! (Som ironisk nok var opvarmet...!)
Og billederne er totalt uvurderlige... Det er ligesom et af de øjeblikke, som bare står så klart i min erindring. Vi havde mange skønne oplevelser på turen - men denne stille stund er noget særligt. Ikke at vi foretog os noget specielt, men vi var sammen og det er et øjebliksbillede som jeg vil huske tilbage på med glæde, mange år frem i tiden - Af selvsamme årsag var billederne simpelthen nødt til at blive scrappet og delt med jer her.
Side 1
Side 2
Til Layoutet er brugt:
Dobbelt Layout:
Jeg tror, at dette album bliver det mest omfattende jeg nogensinde har lavet - Og noget af en tidsrøver... Så jeg overvejer i mit stille sind, at det ikke nødvendigvis er alle siderne jeg publicerer her - mest fordi du til sidst vil blive rigtig træt af vores feriebilleder.. Men jeg kunne jo indgå et kompromis, og samle alle siderne i en slide til sidst, hvor de kunne ligge i den korrekte rækkefølge - og så kunne du se dem der, hvis du havde lyst...?! Det tror jeg lige jeg overvejer!
Var du på Scrap'n'dream igår?
Hvis du var afsted, så er jeg sikker på, at du havde en dejlig lørdag!
Jeg håber, du får en lige så skøn søndag - Der er jo blå himmel og sol - trods blæsten!
Tak fordi du kiggede forbi!
Knus
...Engel...
