fredag den 29. februar 2008

Til vores Oldemor

Desværre mistede jeg mine Bedsteforældre for mange år siden, og har kun minderne om dem tilbage. Men heldigvis lever min mands Farmor fortsat - hjemme hos os kaldet "Olde". Hun er en sød gammel dame, som bliver 87 i løbet af foråret.

Hun er åndsfrisk og omsorgsfuld - men træt på sine gamle dage. Så hun kommer ikke længere så meget i køkkenet - hvor kalenderen, som jeg flere år har lavet til hende, plejer at hænge. I år fik jeg så en ide til noget helt andet - en kalender i bogform. I år er den krydret med billeder jeg selv har taget i vores have - og som fint illustrerer årets gang i haven, som hun har nydt så meget.
Sammen med kalenderen, følger dette kort: Til kortet er brugt Bazzil Karton, Quickutz Abigail og Snowflake.
Kalenderen er lavet af en notesbog, billederne printet på fotopapir,
endvidere har jeg skåret tabs på min Craft Robo.
 
Så nu venter jeg på at postbudet har været forbi, og hun har fået sine breve i hus. For så er det kun et spørgsmål om sekunder, inden hun ringer og takker på livet løs. Hun bliver så ovenud glad, hver gang hun hører fra os - og da jeg er en "ældre-person". Ja så nyder jeg at forkæle hende lidt.
 
Tak fordi du kiggede med...
 
Kram
...Engel...

2 kommentarer:

  1. WOW, hvor bliver hun da bare glad, tænk at have en som dig.
    Det er en skøn blog du har med rigtig mange lækre ting ;o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...