fredag den 19. august 2011

Nyt Sofabord...

Vi har købt nyt sofabord, som skal gøres klar til de nye sofaer kommer. Nyt og nyt er nu så meget sagt. Det er købt brugt og skal have en kærlig hånd, inden det for alvor bliver brugbart i stuen... Og her kan du så nyde et par før-billeder og vurdere, hvor mange timers arbejde vi har foran os - inden bordet for alvor kan flytte på plads i stuen :o)


Bordet bærer præg af, at have boet i et hjem, hvor både børn og hunde har fået lov til at tygge i det... Hvilket trist skæbne tænker jeg i H.C. Andersens ånd. Tænk hvilke historier det kan fortælle, ligesom "Grantræet"..! Men hvis vi skal købe det i ny stand, koster det os 2.500,- kr. og det nægter vi altså at give for et bord, som vi påtænker at male mørkebrunt for at det passer til det øvrige møblement.

Denne fortabte sjæl blev fundet på den blå avis og blev hjemkøbt for den nette sum af 300,- kr. og så kan jeg ligesom bedre være med... Så de kommende dage står i omsorgens tegn, så dette møbel kan komme tilbage til sin oprindelige glans...

Hvis du har lyst til at følge processen, så kig indenfor de nærmeste dage..!

Knus
...Engel...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...