tirsdag den 1. november 2011

Chicken Pizzaiola

Hvad tænker du om kylling, med et snert af pizza... det lyder måske sært, men de smager særdeles godt, og så hedder det helt officielt Chicken Pizzaiola og er en amerikansk inspireret ret, som jeg fandt inspiration til hos Me oh my - totalt børnevenlig og kan også i en snæver vending bruges som en sjov og anderledes gæsteret...



Ingredienser:
4 kyllingebrystfileter
1 tsk.Basilikum
1 tsk. oregano
1 tsk frysetørret persille
250 g. champignon (skåret i skiver)
1 løg (skåret i smalle både)
2 fed hvidløg (presset/hakket)
1 håndfuld frisk basilikum (hakket)
salt og peber

1 glas færdigkøbt tomatsovs - eller en hjemmelavet
4 spsk. revet mozzarella
12 skiver pepperoni

olivenolie til stegning
fuldkornsspaghetti

Fremgangsmåde:

Bank kyllingebrystfileterne i en pose, så de har samme tykkelse over det hele. Varm olivenolien op i en pande og kryd kyllingebrystfileterne med salt, peber, basilikum, oregano, og frysetørret persille. Steg kyllingestykkerne ca. 3 minutter på hver side. Herefter tages de af panden og lægges på en ren tallerken.

På panden steges nu løg og champignon, indtil væden fra champignongerne er kogt ind. Tilsæt hvidløg, steg et minuts tid og tilsæt salt og peber efter smag. Hæld tomatsaucen ved sammen med oregano og halvdelen af den hakkede basilikum. Lad det simre i ca. 5 minutter.

Hæld tomatsaucen i et ildfast fad. og læg kyllingestykkerne ned oven på saucen. Drys 1 spsk reven ost på hvert stykke kylling og læg herefter 3 skiver pepperoni oven på osten (oven på hvert kyllingestykke). Sæt fadet i ovnen ved 200 grader (varmluft) i ca. 10 minutter.

I mellemtiden skal du koge spaghettien efter anvisningen på posen.
Når fadet tages ud, drysset det med resten af den hakkede basilikum



God appetit - og Velbekomme..!



onsdag den 26. oktober 2011

Rengøring af Microbølge ovnen

Nogle gange har man bare brug for at gøre noget, selv om man ligger syg... Sådan har jeg det i dag. Orker ikke at ligge og glo - trænger til at føle, at jeg kan udføre noget. Og selv om vejrtræningen er besværet, ja så fik jeg denne lille succes-historie i dag.

Hvordan rengør man sin microbølge ovn nemmest muligt?
(jep, hun glemte at tage billeder...!)

  • Man hælder 300 ml. vand i en bøtte, som kan tåle at gå i microbølge ovnen.
  • herefter deler man en citron, og presser al saften ud i vandet.
  • Sætter hele molevitten ind i microbølgeovnen
  • Starter ovnen på højeste styrke i 10 minutter.

Når tiden er gået, fjernes bøtten med citronvand - man tager en fugtig klud og tørrer i et snuptag ovnens indre. Ingen gnubben eller knofedt - blot en fugtig klud og den bliver skinnende ren.
Hele processen tog max 15 minutter i roligt tempo...

Nu jeg var igang, tog jeg så også lige ydersiden med lidt glasrens... og nu står microbølgeovnen og skinner fint i køkkenet...

Prøv det...! Det er nemt..!

Knus
...Heidi...

søndag den 18. september 2011

Projekt Nyt Sofabord

Vi har haft gang i en del projekter herhjemme... (Læs her at jeg har planlagt en masse, og min søde mand har assisteret) Og begrænsningens kunst mestrer jeg ikke. Som regel kan jeg sætte gang i en masse, men det halter lidt med at blive helt færdig med detaljerne...Således har jeg i sommer været  igang med både at kreere et spisekammer, samt istandsætte et sofabord til den nye stue. Og kigger jeg rundt i det lille hjem, er der en del af sådanne småting, som mangler at blive færdige... :o)

I spisekammeret mangler jeg fortsat lige en hylde, og at få boret et par ting op. Denne weekend har jeg kreeret labels til alle bøtter og sat dem på... Men det åbner jeg sløret for senere... Langt vigtigere er det nemlig, at sofabordet er blevet færdig... Ser du, vi havde nogle dejlige gyldne (gule) sofaer, som efter 10 års intens brug med børn osv til sidst var slidt helt ned. Nogle steder var betrækket helt gennemslidt - og meget modstræbende måtte vi erkende, at det var på tide at skifte dem ud. Efter nogen tids søgen, lykkedes det os at finde deres erstatning, og mens vi ventede på leveringen, besluttede vi, at sofabordet også skulle udskiftes. Nu er det bare sådan, at vi her hjemme er meget dårlige til sådanne beslutninger. Vi kan gå ud og se et bord, tænke "Arh.... måske..!" og 3 år senere nå frem til, at det jo lige var det bord - for så at konstatere, at det er  taget ud af produktion i den farve... (Jep - dette er autentisk beretning..!) :o)

Og hvad gør en klog så, som nægter at betale 2500,- kr. for bordet i den hvide udgave - for efterfølgende at gå hjem og male det.... Jep, hun starter en intensiv søgning på nettet, er heldig at finde det i brugt udgave, til den nette sum af 300,- kr. men i en sølle forfatning. Og investerer sin tid i at finde ud af, hvordan det restaureres bedst muligt og går igang med projektet. Som du kan se af før-billederne herunder, havde bordet levet en sølle tilværelse - hvor både børn og hunde havde haft lov til at bide i det efter behov og behag.
Men i dag har det fået lov til at flytte ind på sin nye plads i hjemmet. Renoveret gennemgribende og med alle skavanker fjernet. Det har krævet tid og knofedt - til gengæld står det nu med stil i stuen og passer bare så super fint ind i det øvrige møblement. Og jeg er MEGET tilfreds med resultatet som ses herunder:
Farvegengivelsen snyder en smule, da bordet i virkeligheden er langt mere mørkebrunt end rødt. Og det er lykkedes at ramme en nuance, som fint matcher stuens øvrige mahogni-møbler. Desværre er den ikke så super flot gengivet i billederne, da jeg var nødt til at bruge blitz. Hvis du gerne vil læse om hele projektet, kan du se det skridt-for-skridt her

Sofabordet og de nye sofaer er årsagen til, at vi nu er nødt til at rotere rundt i stuen, og desværre skille os af med et par møbler. Igår var den gule otium stol så heldig, at få et ny hjem hos et yngre par, som ventede deres første barn. Den blev fundet perfekt, som den ammestol  de gik og ledte efter - og jeg blev bare så glad for, at den ville blive værdsat lige så højt, som den har været her hos os. Af selvsamme årsag har jeg sat en Hepplewhite Mahogni skænk til salg. Hvis du kender nogen, som drømmer om sådan en - så kontakt mig endeligt. Annoncen kan ses her

Forhåbentlig har du haft en skøn weekend..?!?
Jeg er i hvert fald glad for, at du kiggede forbi..!

Knus
...Engel...


mandag den 12. september 2011

En fridag - og lidt scrap

Jeg har holdt ekstraordinært fri i dag, da jeg har tilbragt weekenden på skønne Als sammen med familien... Vi var en tur i Møgeltønder på vandring og så blandt andet Schackenborg. Jeg er ikke særlig royal eller kongelig orienteret - men det var nu en dejlig tur alligevel :o)

Så dagen er gået med praktiske sysler. Mit nyerhvervede sofabord har fået endnu en omgang maling, og de nye sofaer er blevet overfladebehandlet. Og så har vaskemaskinen snurret lystigt for at få bugt med håndklæder, sengetøj og tøjet vi havde med på weekend... Så det har været dejligt at have en dag herhjemme i ro og mag - og haft tid til at nyde syslerne og freden.

Men jeg skal jo gerne videre med USA-albummet. Nogle gange tror jeg, at jeg aldrig bliver færdig...! Ikke desto mindre, kan jeg i dag præsentere en dobbeltside om Shamu Rocks showet - Endnu en fantastisk oplevelse i Sea World..!

Side 1:


Side 2:


Til Layoutet er brugt:

Side 1 - Template set 11 (p.2) - Cindy Schneider
Side 2 - Template set 14 (p.3) - Cindy Schneider
Stjernerne er fra Reach for the sky - Kristin Cronin-Barrow
Vandbobler og spækhugger er fra Whale of a Good time - Connie Prince
Sweet Escape kit - Kristin Cronin-Barrow
Blå splatter er fra Carver - Studio Flergs
Alfabet fra Black Pearl - Misty Cato
Day & Night Alpha - Julie Billingsley
Teksten er Georgia font
Dobbelt Layout:


Det er faktisk 2 forskellige templates/sketches som jeg har sat sammen, redigeret lidt i dem begge, og fået dem til at hænge sammen som en dobbeltside. Jeg syntes at cirker er så passende til sider med vand - men det er nok gået op for dig, hvis du har fulgt med i Sea World siderne....! Vi afsluttede dagen med Shamu Rocks showet - og vendte faktisk tilbage dagen efter for at gense det, inden vi forlod Orlando.


Da vi startede dagen i Sea World, kunne den søde dame i billetlugen nemlig fornemme, at det var vores første visit. Og hun informerede os smilende om, at vi kunne ombytte vores billetter gratis, inden vi forlod parken, og kvit og frit få endnu en indgang, når nu det var vores første besøg...! Og efter at have set Shamu Rocks, stilede vi opstemte direkte hen til det anviste sted, og indkasserede gratis billetter til endnu et besøg... Så nogle af billederne på siden, er taget på denne dag - og de to store spring-billeder på side 1, er taget på andendagen.

Da sad jeg nemlig og lyttede til musikken, og ventede på det overraskende splitsekund, hvor Shamu dukkede op i mørket - og brød overfladen i et indledende spring som forskrækkede totalt førstedagen...! Sprøjtebilledet nederst på side 1, er der hvor drengene bliver totalt oversprøjtede i Soak-zonen - hvilket de fandt lige så fantastisk som selve showet :o)

Jeg håber, at alt er vel hjemme hos dig...
Jeg er i hvert fald glad for, at du kiggede forbi..!

Knus
...Engel...

Sofabordet - Det færdige resultat

Desværre blev sofabordsprojektet en del forsinket, idet det viste sig, at den kære farvemand havde tonet farven forkert. Normalt kan man ikke regne 100% med farven på den flydende maling, den skal helst påføres og tørre, inden man kan vurdere den endeligt. Sofabordet blev malet af 2 omgange og fik lov til at tørre 24 timer mellem hver påføring. Men ved nærmere inspektion blev det tydeligt, at nuancen var to toner for lys i forhold til det vi havde bestilt.

Claus susede derfor forbi Bauhaus på vejen hjem, med tonerkort og resten af malingen. Den søde dame derude kunne godt se problemet. Uden beregning tonede hun malingen om og tjekkede, at det blev den korrekte farve. I mellemtiden har projektet jo så stået stille. Og de nye sofaer nåede at ankomme før tid (Jep, hvornår sker det lige i dagens Danmark, selvfølgeligt når man ikke har tid!) - så det blev vi også lidt forsinkede af. Lige nu ser stuen lidt rodet ud, med gamle møbler som skal afsættes og nye møbler som er flyttet ind. Og midt i det hele har sofabordet stået, blevet malet i korrekt nuance, og har efterfølgende hærdet i en uge. Men nu kan du endelig få lov til at se det færdige resultat :o)

Farverne på billederne snyder altså lidt. Den korrekte farve et meget mørkebrun med en svag rødlig tone så bordet nu matcher de øvrige mahogni møbler i stuen. Det er blevet SÅ FLOT.! Som du kan se, er alle skavanker på bordplade og ben forsvundet ved den udførte behandlig. For en god ordens skyld, gengiver jeg lige før-billederne herunder:
Kan du se forskellen? Jeg er spændt på at høre, hvad du syntes om resultatet :o)


Følgende process er udført hovedsageligt med 1 dag mellemrum:
  • Slibning af alle overflader +afvaskning med grundrens
  • Grunding første gang med trægrunder
  • Spartling af skader med træspartel
  • finslibning samt overtørring med fugtig klud
  • Grunding 2. gang med trægrunder
  • Maling 1. gang med tonet maling
  • Maling 2. gang med tonet maling
  • Maling 3 gang med nytonet maling
  • Hærdning 1 uge.
Det har været et sjovt projekt, og vi er meget tilfredse med resultatet. Det nye bord har stået os i følgende udgifter:
  • Indkøb af brugt bord = 300,-
  • Trægrunder, træspartel og miniruller = 200,-
  • Tonet oliebaseret maling = 349,-
  • Indtægt ved salg af gammelt sofabord = 250,-
I alt har det nye bord altså kostet os 600,- kroner og krævet ca. 7 timers arbejde i alt. Men alt i alt har det været et hyggeligt projekt, og sammenholdt med, at bordet kun kan fåes i ny stand (kun i hvid) til 2500,- kr. Ja så har vi sparet en del penge. Desuden havde vi den glædelige oplevelse, at sælge det gamle sofabord til et par, som glædede sig til at sætte det i stand og give det nyt liv i deres hjem...!

Tak for denne gang...!

Knus
...Engel...

onsdag den 31. august 2011

Sharks Underwater Grill

Om et øjeblik siger vi farvel til August, og på denne sidste dag, vil jeg vise endnu en side fra USA-albummet. Der har ikke været meget tid til scrap, nok mest fordi det ikke har været prioriteret så højt på det seneste. Jeg har nemlig haft gang i en del hjemmeprojekter som indbefatter organisering og renovering - UH store ord som lugter lidt af fysisk arbejde :o)

Ser du, jeg har nemlig tilbragt min ferie hjemme i den skønne danske regnvåde sommer. Og mens nogen piver over vejrudsigten, så vælger vi at se praktisk på sagen - og kaster os så over de indendørs projekter, som ellers ville være udskudt på en solskinsvejr. Denne sommer gør så blot, at vi har haft masser af tid til disse indendørs sysler :o)

Pt afventer jeg levering af noget vinyl til min Silhouette. Jeg skal nemlig kreere nogle labels til mit nye spisekammer - Jep... du læste rigtigt SPISEKAMMER...! Sådan et har vi nemlig skabt her i sommer... Men jeg vender tilbage med billeder og forklaring, nå du kan få et kig indenfor i det færdige projekt :o)

Så for nu må du nyde turen sammen med os i restauranten "Sharks underwater Grill" i Sea World. Super dejlig mad, og en spændende oplevelse at spise blandt hajer... desværre en udfordring at fotografere i normal kvalitet... som jeg så måtte kompensere for ved at lade Hajen svømme ud af billedet :o)


Til Layoutet er brugt:

Sweet Escape, Lil' Sailor, Daydream Believer af Kristin Cronin-Barrow
Paper Blocking template -
blog freebie af Libby Weifenbach
Tag er fra Oodles of tags 2 af
Julie Billingsley
Bad sewing Machinge af Traci Reed
Søstjerner er fra Beach Kids bundle af Lliella Designs
Blå farvesplatter er fra Carver af Studio Flergs
Teksten er Georgia font 


Tusind tak for, at du kiggede indenfor.
Jeg håber, at du får en skøn og kreativ uge..!

Kram
...Engel...

lørdag den 27. august 2011

Sofabordet... Del 4

Endeligt er vi kommet til den spændende del, nemlig malingen af bordet. De seneste par dage har det henholdsvis tørret og blevet grundet, og tørret igen. Jeg må sige at jeg er imponeret over hjørnerne på bordpladen. Efter træspartelen fik de en finslibning og en aftørring med en hårdt opvredet klud. Et døgns tørring og nu er bordet klar til maling.

nedenfor kan du se bordet igang med den største transformation, nemlig malingsfasen :o)
Hylden under bordpladen starter jeg med, og så tager jeg systematisk hver side af bordet helt færdig, og bevæger mig så til næste side, for at afslutte med bordpladen. Når jeg er færdig, får den lov til at tørre 24 timer, inden den males 2. gang. Jeg har prøvet at tage tid på, hvor lang tid det tager mig at male. Dagens indsats er ca. 100 minutter med selve malerarbejdet. Herefter kommer der rengøring af værktøj... men det tog jeg altså ikke tid på :o)

Jeg har valgt en oliebaseret maling af flere årsager. Jeg syntes at det flyder bedre ud, og bliver mere ensartet. Det har en mindre tendens til helligdage og jeg syntes at resultatet bliver mere holdbart i forhold til Slid. Manden i farvehandelen forsøge ellers at bilde mig ind, at vandbaseret maling var lige så godt. Men jeg kan godt huske renovationen af hoveddøren for et par år siden. Og inden længe kan jeg gentage dette projekt - og det var nemlig med vandbaseret maling.

Ulempen ved den oliebaserede maling er, at alt værktøj skal rengøres i terpentin, og det har en mere markant og gennemtrængende lugt mens det tørrer. Men det må vi altså leve med de næste par dage... for resultatet skulle gerne kunne holde til spild, kaffekopper og andet brug :o)

Jeg håber at du fortsat er med mig i processen,
for næste gang bliver det de endelige billeder :o)

Knus
...Heidi...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...