lørdag den 23. marts 2013

Naanbrød på Panden


Ingredienser:
(ca. 12 stk.)
 
20 g. gær
2 dl lunken vand
2 tsk salt
1 spsk sukker
1,5 dl. fromage Fraiche 0,2%
100 g. groft rugmel
450 g. hvedemel
100 g. klaret smør eller Ghee
Nigellafrø

Fremgangsmåde:
Opløs gæren i vandet, tilsæt salt, sukker, yoghurt og groft mel. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen, mens dejen  æltes. Den skal æltes godt igennem til den er smidig og glat. Dette tager ca. 7 minutter.
 
Stil dejen til hævning under et rent viskestykke, og gerne et lunt sted. Den skal hæve 2 timer, til ca. dobbelt størrelse.
 
Klaret smør:
Kom smørret i en lille gryde, og smelt den ved svag varme. Når det hele er smeltet (uden at brune) tages gryden af blusset og sættes til side. Hæld massen over i et glas, så du kan se det hvide proteinstof bundfælde sig. Med en teske skummer du toppen. Det gule flydende smør, skal bruges til pandestegningen, og svarer nogenlunde til den Ghee, du kan købe i etniske forretninger.
 
Stegning af Naanbrød:
Del dejen i 12 stykker. Drys lidt mel på bordet og rul hvert stykke meget tyndt ud (under en ½ cm). De må gerne have rustikke former. Varm en pande med klaret smør på. Når panden er meget varm, lægges et brød på panden og steges ca. 2 minutter på hver side. Når du har vendt et brød, så pensel det med en smule klaret smør og drys Nigellafrø på.
Når de er gyldne og gennembagte på begge sider, lægges de til side, og er klar til servering.
 
Serveres lune til indisk mad, eller kolde i madpakken

Velbekomme...!

lørdag den 16. marts 2013

Sauce Diablo


Ingredienser:
2 spsk smør
2 tsk skalotteløg (finthakket)
3 tsk peberkorn i lage (hakket)
100 g. champignon (i skiver)
1 håndfuld frisk timian (hakket)
1/4 l rødvin
1 stk okseboullion terning
1/4 l fløde
1 tsk sennep
1 ds. tomatpure (lille)
citronsaft
salt
 
Fremgangsmåde:
smelt smørret i en gryde og lad det bruse af, uden at tage farve. Steg løg og champignon møre sammen med de hakkede peberkorn. Tilsæt det finthakkede timian og lad det simre et øjeblik.

Tilsæt rødvin og boullionterning og lad det koge ind til halv mængde. Tilsæt herefter fløde, sennep og tomatpure, og rør rundt.
 
Lad det trække ved svag varme i ca. 5 minutter, uden at det koger. Herefter smages det til med citronsaft, salt og evt. peber. Er saucen for tyk, kan den fortyndes med lidt vand.
 
Er herefter klar til servering.

Kyllingebryst med soltørrede tomater og serrano skinke


Ingredienser:
(4. personer)
4 stk kyllingebryst
1 håndfuld soltørrede tomater (hakkede)
1/2 dl. friskrevet parmesanost
1/2 dl. olivenolie
6 skv. serranoskinke
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Skær et langt snit i kyllingebrysterne, cirka halvvejs igennem i dybden. Hak de soltørrede tomater groft og bland dem med friskreven parmesanost og olie. Tilsæt blandingen i hullerne i kyllingebrystet

Dæk "operationshullet" med en halv skive serranoskinke, og brug en anden skive til at vikle helt om kyllingebrystet. Placer det forberedte kyllingebryst i et smurt ildfast fad. Klargør alle kyllingebrysterne og drys med salt og peber.

Steg i ovnen ved 200 grader i 30 minutter

Server eventuelt med ovnstegte kartofler og Sauce Diablo og en grøn salat med fetaost.

Velbekomme...!

tirsdag den 12. marts 2013

Empanadas

Hermed inspiration til at få brugt rester, uden at servere det samme. Dagens aftensmad består af Chilenske Empanadas, som er en slags brød med kødfyld. Fyldet her, er en rest Chiligryde fra forleden.
 

Ingredienser til Dejen:
(16 stk)
12 dl. hvedemel
50 gram gær
2 spsk olie
4 dl. lunken vand
1 tsk salt
1 æg til pensling
 
Fyld:
En rest Chiligryde
 
Fremgangsmåde:
Gæren røres ud i den lunkne vand. Olie og salt tilsættes. Omtrent 2/3 af melet røres i, og derefter æltes dejen godt igennem med resten af melet. Hæver en halv time, tildækket, et lunt sted.
 
Samling af Empanadas'erne
Dejen deles i 16 stykker, trilles til boller og rulles ud med en kagerulle, til de er ca. 12 cm i diameter og omkring 1/2 cm høje. Put en stor spisekefuld fyld på halvdelen af dejen. Fold den frie halvdel dej over fyldet, væd kanten med lidt æg og klem dejkanten sammen med en gaffel. Pensel Empanadaerne med æg/mælk.
 
Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter. Serveres lune med en grøn salat til
 
Velbekomme..!
 

søndag den 10. marts 2013

Slow Cooker Chili Gryde


Ingredienser:
500 g. hakket oksekød
2 stilke selleri (snittet i skiver)
1 løg (hakket)
1 1/2 tsk chilipulver
1 tsk spidskommen (stødt)
2 tsk Taco Krydderi
1 tsk. Worcestershire sauce
1 stk. syltet chili
2 ds. røde kidneybønner
2 ds. flåede tomater
Salt og Peber

Fremgangsmåde:
Steg det hakkede kød af i Slow Cookeren. Tilsæt de øvrige ingredienser i gryden og rør rundt.
Indstil den til stegning i 6 timer i gryden, og læg låget på.
 
Lad retten stå og simre, og nyd duften som breder sig i det lille hjem.
Vi nød retten med lune Naan brød til.

Velbekomme...!

søndag den 24. februar 2013

Pulled Chicken Sandwiches


Ingredienser:
2 spsk Olie
1000 g. kyllingebryst/filet
2 stk løg (hakket)
 
Marinade:
1 kop ketchup
1 spsk Balsamico eddike
1 tsk tabasco
1 tsk spidskommen (stødt)
2 tsk paprika (røget)
3 tsk Taco krydderi

Fremgangsmåde:
Hvis du anvender kyllingebryster, skærer du dem i halve, på den lange led, så de kommer til at minde om kyllingefilet. Benytter du kyllingefilet, behøver du ikke skære kødet yderligere.
 
Start med at hælde olien i Slow Cookeren. Vent på at den bliver varm, og brun kyllingekødet af i gryden, tilsæt løg. De øvrige ingredienser blandes i en mindre skål. Når kødet og løget er brunet af, hældes marinaden hen over kyllingen og du rører lige rundt, så det hele er blandet.
 
Indstil Slow Cookeren på 4 timers tilberedning og læg låget på.
 
Når simretiden er ovre, tager du kyllingestykkerne op, deler dem med to gafler og er klar til servering. Hæld saucen hen over, så du får det fulde udbytte af retten.
 
Serveres i burgerboller, (evt. hjemmebagte) og med en god agurkesalat. Portionen rækker til 4 mennesker, over 2 dage...

Velbekomme...!
 

torsdag den 21. februar 2013

Fiberboller med tranebær


Ingredienser:
(ca. 20 stk)
 
3 dl. vand
50 gram gær
2 dl. Yoghurt naturel
2 tsk Olie
1 tsk salt
1 spsk sukker
50 gram hasselnødder (hakkede groft)
100 gram soltørrede tranebær (hakkede groft)
2 dl Havreklid
3 dl rugmel
7 dl hvedemel

Fremgangsmåde:
Lun vandet, og rør gæren ud heri. Tilsæt yoghurt naturel, fedstof, salt og sukker og rør rundt. Herefter tilsættes de hakkede hasselnødder og tranebær. Bland Havreklid og mel i, men hold lidt af hvedemelet tilbage. Ælt dejen godt igennem og lad den hæve et lunt sted, tildækket, i ca 45 minutter.
 
Slå dejen ned og form bollerne. Læg dem på en bageplade maed bagepapir. Dæk bollerne til og lad dem efterhæve ca. 20 minutter.
 
Bag bollerne ved 200 grader i ca. 18 minutter på midterste ovnrille. Lad herefter fiberbollerne afkøle lidt på en bagerist - og nyd dem evt. som et sundt mellemmåltid.
 
Bollerne er fra diabetesforeningen og kan nydes med god samvittighed af alle.

Velbekomme...!

tirsdag den 19. februar 2013

Langtidsstegt flæskesteg med sprød svær


Ingredienser:
Salt
Laurbærblade
800 g. flæskesteg (nakkekam med svær)
2 dl. fløde
1/2 l. vand
1 stort løg (skåret i både)
1 stk Æble (skåret i både)
3 stk gulerødder (i stave)

Fremgangsmåde:
Start med at skære sværene efter med en skarp kniv. De skal skæres ned til kødet, men IKKE ned I kødet. Sørg herefter for at få fordelt saltet mellem sværene, jo mere omhyggelig du er med at gnide salten mellem sværene, desto nemmere får du sprøde svær. Stik Laurbærblade mellem udvalgte svær.
 
Tænd ovnen på 130 grader, og vent på at den bliver varm.
 
Læg stegen med sværen opad på en rist, med en bradepande under. Sørg for at sværen er plan, og juster den evt. med en sølvpapirskugle under stegen. I bradepanden lægger du løg, æbler og gulerødder. Når ovnen er varm, sætter du stegen ind, og placerer bradepanden under den, herefter tilsætter du vand i bradepanden og lukker ovnlågen.
 
Nu skal stegen stå og hygge sig i ca. 3 timer.Hold øje med, at der er vand i bradepanden under hele forløbet (dette skal bruges til sauce). Når de 3 timer er gået, skruer du op på 250 grader og giv stegen yderligere 25 minutter ved denne temperatur. Her vil du opleve, at sværen begynder at boble op og blive sprød. Du kan evt. sætte grill på de sidste 5 minutter, hvis du finder det nødvendigt.
 
Herefter tages stegen ud af ovnen, pak den ind i staniol rundt om kødet, og dæk sværen over med et rent viskestykke for at holde på varmen. Lad den stå og trække i ca. 30 minutter. I denne tid kan du sigte stegeskyen hen i en gryde, tilsæt fløde og kulør, og kog den ind til den rette konsistens.
 
Server med kogte kartofler, rødkål og sukkerbrunede kartofler
 
Velbekomme..!

N.B.
Stegetiden er den samme, om du har en steg på 800 gram eller 2 kilo. Bruger du stegetermometer, skal centrum temperaturen være på 73-75 grader.

onsdag den 16. januar 2013

Farseret Aubergine


Ingredienser:
 
2 store auberginer.
500 g. hakket oksekød
1 løg (hakket)
1 lille chili (hakket fint)
1 tsk basilikum
2 tsk timian
2 tsk tomatpure
2 ds. flåede tomater
2 dl boullion
Reven ost

Fremgangsmåde:
Start med at halvere auberginerne, og skære en rille rundt i kanten. Skær nu på kryds og tværs af auberginens midte, så du får delt den i firkanter og skrab indmaden ud med en ske. Auberginestykkerne ender som små firkanter, som du siden skal bruge som fyld sammen med oksekødet.
 
De udhulede skaller skal have en smule olie, lægges på en bageplade med skralden opad, og bages i en 200 grader varm ovn i ca. 10 minutter. Herefter tages de ud og vendes, med udhulningen opad.
 
I mellemtiden bruner du det hakkede oksekød i en gryde, sammen med løget og chilipeberen. Steg det hele og tilsæt krydderier og auberginetern. Lad det simre nogle minutter, til auberginen er blevet mør. Tilsæt tomatpure, boullion og flåede tomater og lad det hele simre til en jævn masse.
 
Kødfyldet fyldes nu i de halve auberginer og toppes med reven ost. De kommes tilbage i ovnen og bager ved 200 grader i ca 25 minutter. Tag dem ud, og lad dem køle lidt inden servering.
 
Retten kan med fordel bruges til gæstemad da auberginerne kan forberedes og fyldes dagen i forvejen, og blot sættes i ovnen forud for at gæsterne kommer...
 
Velbekomme...!

Opskriften er en revideret udgave af Rachel Rays Suffed eggplants opskrift. Oprindelig opskrift kan ses i denne Video - jeg har dog udeladt barchemelsaucen i min version.

mandag den 14. januar 2013

Ovnstegt Flæsk med Persillesauce


Ingredienser:
 
700 g. flæsk i skiver
Salt og Peber
 
Kartofler (skrællede)
Persille
2 spsk hvedemel
Mælk

Fremgangsmåde:
Bank flæskeskiverne lidt flade , og læg dem i en bradepande med bagepapir. Drys med salt og peber. Sæt dem i en forvarmet ovn på 225 grader, på midterste rille. De skal stege ca. 30 minutter - Midtvejs tager du bradepanden ud, vender flæsken og hælder fedstoffet fra (gem det til saucen).
 
Imens flæsken er i ovnen, koger du kartoflerne møre. Dette tager ca. 20 minutter.
 
Fedtstoffet du har hældt fra, sier du over i en gryde. Tilsæt hvedemelen og rør delene sammen. Varm massen op og når det er jævnt, tilsættes mælken, mens du pisker,  indtil du har en mængde sauce i den rette konsistens. De sidste par minutter tilsætter du den hakkede persille og smager til med salt og peber.
 
Tag flæsken ud af ovnen, hæld vandet fra kartoflerne og anret på tallerken.
 
Velbekomme...!

søndag den 13. januar 2013

Pandestegte Bacon-Bønner


Ingredienser:
 
150 g. bacon i skiver
ca 400 gram grønne bønner
1 stort løg.

Fremgangsmåde:
Skær de frosne bønner i mindre stykker. På billedet er de ca 1,5 cm lange. Skær baconskiverne i tilsvarende stykker og hak løget.
 
På en varm pande steger du nu baconstykkerne sprøde. Når dette er sket, tilføjer du det hakkede løg og lader det svitse med til løgene bliver klarer. Herefter er det blot at hælde bønnerne oven i panden og steg det til bønnerne er varmet igennem.
 
herefter er retten klar til at servere som tilbehør til en steg, hakkebøffer, koteletter, eller hvad du nu foretrækker det til.
 
Velbekomme..!

tirsdag den 1. januar 2013

Luksus Rekreations-Burger

Første dag i det nye år, byder med største selvfølgelighed på en lang dag på sofaen, med massere af tæpper, sodavand og snacks inden for rækkevidde, og hertil en række udvalgte film. Når det engang bliver spisetid, er denne Luksus Rekreations-Burger et selvskrevet valg...



Ingredienser:
 
500 g. hakket oksekød (formet til 4 hakkebøffer)
4 jumbo burgerboller
150 g. bacon i skiver
8 skv. toast ost
4 æg
3 store løg
Olie

Fremgangsmåde:
Start med at skræl løgene og skær dem i skiver. Sæt dem til at simre i en gryde med olie, så de bliver stegt bløde.
 
Form kødet til hakkebøffer og krydr efter eget valg. Steg bøfferne ca. 4 minutter på hver side. Når du er igang med at stege side 2, lægger du to skiver toast ost på toppen af hver bøf, og lader den smelte på toppen af bøffen.
 
Steg baconen sprød og spejl herefter de 4 æg på panden. I mellemtiden luner du burgerbollerne, evt. på en brødrister.
 
Luksus Rekreations-Burgeren samles, med bløde løg i bunden, bøf med ost, Baconskiver og toppes af med spejlægget. Ketchup, sennep osv benyttes efter eget valg.
 
Og så er det blot at indtage rekreationen, og vende tilbage til sofahyggen.
 
Velbekomme..!

søndag den 13. maj 2012

Sloppy Joes

En skøn og uformel ret, som er et fint alternativ til burgere... Og perfekt til et comfort-inspireret gæstebord.

Ingredienser:
500 g. hakket oksekød
1 stort løg (hakket)
½ grøn peber i tern
1 tsk. hvidløgspulver
2 tsk. dijon sennep
1½ dl. ketchup
3 tsk. brun farin
2 tsk. Worchestershire sauce
2 spsk. hakket tomat
1/4 tsk cayennepeber
1 tsk. tørret timian
1 knivspidst stødt nellike


Fremgangsmåde:
Varm olie i en pande og sauter løg og grøn peber heri - til løgene er glasklare (ca. 5 minutter). Tag løg og peber af panden, og brun i stedet kødet herpå. Rør ikke for meget ved kødet, men lad det få en ordentlig karamelisering uden at blive brændt.

Tilsæt de øvrige ingredienser, samt løg og peberfrugt. Lad retten simre i 30 minutter, ved lav varme.

Dræn retten for overskydende væske og server med hjemmelavede bløde burgerboller samt agurkesalalat

Cajun Kyllingesalat


Ingredienser:
300 g. kyllingebryst
3 spsk smagsneutral olie
50 g. rosiner
4 tsk. friskpresset citronsaft
200 g. frisk spinat (eller anden grøn salat)
2 stk tomater
2 stk majskolber

Fremgangsmåde:
Der røres en marinade af olie og Cajun krydderi. Kyllingebrysterne skæres i mundrette stykker og marineres i minimum 30 minutter.

Majskolber renses for dækblade og tråde, skæres i skiver på ca. 3 cm og de yderste ender kasseres. Majsskiverne koges i letsaltet vand, til de er mørkegule og møre. Dette tager ca. 10-15 minutter.

Tomater skæres i små tern, Stilken fjernes fra spinaten og det grønne skæres i grove strimler. Skyl salaten i flere omgange kold vand, og ryst den grundigt fri for vand, for at bevare sprødheden.

Kyllingen svitses nu på en pande, ved stærk varme, sammen med marinaden. Tag kyllingen af varmen og tilsæt citronsaften. Når kød og marinade er afkølet, blandes alle ingredienser til en velsmagende og sommerlig salat.

...Velbekomme...


Cajun Krydderi

Endnu en hjemmelavet krydderiblanding, som du kan lave, ud fra de krydderier du formentlig allerede har i samlingen :o)


Ingredienser:
1 spsk. cayennepeber
3 spsk. sød paprika
2 spsk. hvidløgspulver
1 spsk. sort pebber
1 spsk. stødt koriander
1 spsk. oregano
1 spsk. timian
2 spsk. fint havsalt

Fremgangsmåde:
Bland alle ovenstående krydderier og opbevar dem i en lufttæt beholder i et mørkt sted. Hvis du lytter, kan du formentlig høre Memphis toner og føle dig henført til Bourbon street :o)

Melon Salat

En skøn og forfriskende melon Salat - som hører sig sommeren til :o)

Ingredienser:
3 forskellige meloner
(Her er brugt Vandmelon, Galia og Honningmelon)

Fremgangsmåde:
Skær melonerne ud i mundrette stykker og lav en jævn fordeling af de tre melon varianter.
Serveres til et stykket grillet kød...

onsdag den 9. maj 2012

Jordbærtærte

De første friske, søde jordbær er netop kommet - og inviterer med deres farve og sødme til at gå i køkkenet og kreere jordbærtærte... Vi foretrækker dem uden gelé, men opskriften er selvfølgeligt noteret med geléen hvis man ønsker den helt klassiske variant.
 

Ingredienser:

Creme:
4 æggeblommer
75 g. rørsukker eller melis
25 g. mel (sigtet)
1 stang vanilje
3 dl. mælk
2 spsk. appelsinblomstvand

Jordbærgele: (udeladt)
75 g. jordbær i skiver
1 spsk. rørsukker eller melis
5 spsk. vand
½ tsk. gelatinepulver

Jordbærfyld:
ca. 450 g. modne jordbær

Fremgangsmåde:
Blend sukker, æggeblomme, vanilje sammen - tilsæt mælk og appelsinblomstvand og blend igen, tilsæt mel og rør det så det netop er samlet.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og ælt det sammen i hånden, så dejen bliver glat og ensartet. Form dejen til en flad kugle, pak den ind i husholdningsfilm og stil den på køl i mindst 30 minutter.

Lad dejen få stuetemperatur igen og rul herefter dejen ud, så den kan dække formen. Prik bunden med en gaffel og frys bunden i 15 minutter. Læg bagepapir og blindmateriale (hvide tørre bønnner f.eks.) i tærtebunden og forbag bunden i 15 minutter ved 190 grader. Herefter fjernes bagepapir og blindmateriale, ovnen skrues ned på 180 grader, og bunden viderebages i 10-15 minutter. Den skal være gyldenbrun.
Lad kagebunden køle lidt, inden den tages ud af formen og stilles på serveringsfad.

Creme:
Pisk æggeblommer og sukker lyst og cremet i en skål. Pisk melet i, flæk vaniljestangen, skrab frøene ud og pisk dem ud i mælken. Bring mælkeblandingen i kog og hæld den i æggeblandingen mens der piskes. Hæld blandingen tilbage i gryden og bring den langsomt i kog under omrøring. Kog forsigtigt i 2-3 minutter - og hæld cremen i tærtebunden. Jævn overfladen ud med en ske og lad den  køle helt af.

Jordbærgele:
Lad de snittede jordbær, sukker og vand simre i 5 minutter i en lille gryde, indtil bærrene er bløde. Blend dem til puré og passer dem gennem en sigte. Drys Gelatinen ud i 2 spsk vand i en lille skål. Opvarm skålen indtil gelatinen er opløst og rør den i puréen. Lad den afkøle indtil den netop er begyndt at stivne.

Snit jordbærrene  og arranger dem oven på vaniljecremen. Fordel den afkølede gelé ud over bærrene og lad den køle mindst 1 time, så den kan stivne.

Serveres kølig, men ikke køleskabskold..!

søndag den 22. april 2012

Chokolade-Kaffe Dessert

Endnu en himmelsk kreation fra The Chocolate Bible...!

Ingredienser:
(6-8 personer)
50 g. mørk chokolade (70%)
50 g. blødt usaltet smør
2 stk. æggeblommer
2 stk. æggehvider
20 g. sukker
25 g. hvedemel, sigtet

Kaffesirup:
½ dl. vand
40 g. sukker
1 tsk. instant kaffe

Kaffemousse:
85 g. mørk chokolade (55%)
175 ml. piskefløde
3 stk æggeblommer
40 g. sukker
4 tsk. instant kaffe

Chokolade glasur:
50 g. mørk chokolade
75 ml. piskefløde
15 g. honing

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 180 grader, for en 20 cm springform med bagepapir.

Chokoladekage:
Hak chokoladen og smelt den over et vandbad. Tag den af varmen og tilsæt usaltet smør, rør indtil massen er glat. Tilsæt forsigtigt æggeblomme og rør massen ensartet.
I en seperat skål piskes æggehviderne stive, tilsæt sukkeret og pisk til massen er stiv og luftig. Tilsæt en tredjedel af æggehvidemassen i dejen og vend det forsigtigt sammen med en dejskraber. Tilsæt forsigtigt resten af æggehvidemassen og vend det forsigtigt sammen. Sigt hvedemelet ned i massen og rør forsigtigt.

Hæld dejen i den forberedte springform og bag kagen i ovnen i 15 minutter. Stil kagen til afkøling på en rist (lad den blive i formen)

Kaffesirup:
Hæld vand og sukker i en lille gryde og opvarm på lav varme. Rør indtil sukkeret er helt opløst i vandet, og massen har kogt i ca. 2 minutter. tilsæt kaffen, rør rundt og stil siruppen til afkøling.

Kaffemousse:
Hak chokoladen fint og smelt den over et vandbad. lad den køle af. Pisk fløden stiv til flødeskum og stil den på køl.
Pisk æggeblomme og sukker i en skål, indtil massen er lysegul og cremet. Tilsæt kaffen og rør forsigtigt. Tilsæt forsigtigt chokolademassen og flødeskummet lidt ad gangen, og vend masserne sammen.

Sprøjt kagebunden med kaffesiruppen som når du væder makroner i en lagkage. Hæld kaffemoussen hen over kagen, og glat overfladen med en spatel/kniv. Stil kagen i køleskabet i 1 time.

Chokolade glasur:
Hak chokoladen fint. Varm piskefløden i en gryde og tilsæt honingen. Rør indtil honingen er opløst og tilsæt chokoladen i massen. Rør til massen er ensartet og blød. Lad temperaturen falde en smule inden du går videre.

Hent kagen i køleskabet og hæld glasuren forsigtigt over kagen. Spred glasuren ud med en spatel eller en kniv. Stil kagen retur i køleskabet 1 times tid. Fjern springformen og anret kagen på et fad. Kagen er nu klar til servering.

Kagen kan fint laves dagen i forvejen, så den blot skal tages ud af køleskabet og anrettes, når kaffen er brygget :o)

Tærte med røget laks og Asparges

Skøn frokosttærte som oser af forår, og kombinationen af laks og asparges er jo klassisk :o)

Ingredienser:
150 g. margarine
100 g. grahamsmel
100 g. hvedemel
3 spsk. vand
1 tsk salt

Fyld:
200 g. varmrøget laks
1 bundt grønne asparges
3 stk æg
2 dl. mælk
50 g. reven parmesan ost
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Smuldr margarinen i melet og tilsæt vand og salt. Saml dejen og stil den på køl i ca. 1 time.

Drys bordet med mel og rul dejen ud på bordet. Smør en 28 cm tærteform med en smule olie og læg dejen i formen. Sørg for at dejen er godt nede i hjørner og skær kanten ren med en kniv. Prik bunden med en gaffel, og forbag bunden i 15 minutter ved 200 grader i en varm ovn.

Aspargesene renses og den træede ende brækkes af, der hvor aspargesen selv vil knække. Skær dem i mundrette stykker og fordel dem på tærtebunden. Skær laksen i mindre stykker og fordel den på tærtebunden sammen med aspargesene.

Bland æggemasen af æg, mælk, parmesan, salt og peber. Hæld massen ud over tærtebunden med laks og asparges. Stil tærten ind nederst i ovnen og bag den i ca. 35 minutter ved 200 grader - server tærten lun, evt. med salat til.

Salat med krydrede nødder


Ingredienser:
3-400 gram blandede gørnne salater
100 g. nødder efter eget valg (hassel, valnødder, mandler, pinjekerner)
1½ tsk. stødt spidskommen
1½ tsk. stødt koriander
½ tsk. gurkemeje
1 nip chilipulver/cayennepeber
2 spsk. Honning
salt

Dressing:
1 spsk. smagsneutral olie
1 spsk friskpresset citronsaft
1 fed hvidløg, finthakket
salt

Fremgangsmåde:
Skyl salaten og bræk den i mundrette stykker. Rist nødderne på en tør, hed pande. Tag panden af varmen og tilsæt krydderier og salt. På varmen igen, og tilsæt honningen. Varm nødde/krydderiblandingen godt igennem og hæld den over på en tallerken i et lag. Stil til afkøling.

Bland dressingen og skil nødderne ad med fingrene. Hak dem evt en smule.

Ved serveringen vendes dressingen over salaten og fordel nødderne hen over anretningen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...