søndag den 7. februar 2010

Besøg af Mickey Mouse...

Nåe... måske ikke helt... men næsten...! I dag havde vi den glædelige oplevelse, at få besøg af en mus... Den holder til ude i haven, og piler hen over den hvide sne for at nå frem til fuglenes foderplads, hvor den snupper sig et enkelt korn - inden den atter gemmer sig inde i hækken. Der er faktisk to, og det er sjovt at se dem (en ad gangen) sidde ude mellem gråspurvene og hamstre forråd. Solsorten så noget mellemfornøjet ud, da også den iagttog den lille fyr - men den plejer også at have (næsten) eneret på æblerne som ligger derude...


Jeg var faktisk heldig at fange den lille fyr med kameraet... så I kan se beviser for, at jeg ikke bilder jer en historie på ærmet... Er han ikke sød...?
Ellers har vi ikke meget for herhjemme. Det er søndag, og ungerne er kommet hjem fra deres forskellige ophold... og vi gør så småt klar til et af årets store begivenheder i det lille hjem... Nemlig SUPERBOWL...! Jep... en hel nat med det endelige opgør i Amerikansk fodbold... Øl, snacks, Burgere og hotwings...Det bliver ikke meget bedre end det!
 
Forhåbentlig har du haft en fantastisk weekend...!

xoxo
...Engel...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...