søndag den 14. februar 2010

Fastelavnsboller med Creme

Fastelavns Søndag skal man traditionen tro have fastelavnsboller... Og hjemme hos os får vi den hjemmelavede slags, dels fordi dem hos bageren er dyre, men så sandeligt også fordi bagerens nemt kan forvandles til en overvældende oplevelse med alt den flødeskum...

Og fastelavnsboller er faktisk noget af det nemmeste at give sig i lag med - så selv om man ikke er den kyndigste i et køkken, kan man sagtens kaste sig ud i denne opskrift - og få et resultat som er gæster værdige


Ingredienser:(Ca. 10 stk.)
Dej:
25 g. Gær
2 dl. Mælk
125 g. Smeltet smør
1 spsk. sukker
450 g. mel
2 stk. Æg
Creme:
1,5 dl. mælk
1 spsk. hvedemel
1 tsk. Sukker
1 tsk. Vaniliesukker
(Evt. jordbær eller hindbær marmelade)
Fremgangsmåde:
Gæren opløses i den lune mælk. Smeltet smør, æg, mel og sukker blandes i. Og dejen sættes til hævning et lunt sted ca. 45 minutter
 
Lav Cremen ved at blande mælk, hvedemel, sukker og vaniliesukker og pisk det, til en ensartet masse.
 
Rul dejen ud med en kagerulle. Del den i 10 lige store stykker. Smør en klat marmelade (hindbær eller jordbær) ud på midten af hver, og placer en klat Creme ovenpå. Pak dejen op omkring cremen, så de formes til en bolle.
 
Stil bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, men med samlingen nedad, så du får nogle pæne, glatte fastelavnsboller. Lad bollerne efterhæve i 20 minutter under et klæde.
Bages ved 200 grader i 10 - 15 minutter, midt i ovnen.
 
Lad dem eventuelt køle en smule og lav din foretrukne glasur af flormelis og vand.
 
...Er skønne til eftermiddagskaffen...
...Buen provecho...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...