lørdag den 18. februar 2012

Chicken Pot Pie

Nu er det jo sådan, at vi godt kan lide at stå i vores lille køkken, og kreere nye og inspirerende retter. Og da vi til vores søskende-komsammen valgte at mad temaet skulle være comfort food, ja så var der også nødt til at være en kyllinge Pie som gæsterne kunne smage... (Advarsel - fyldet kan spises fra gryden med ske..!)


Ingredienser:
1/3 kop smør
1/3 kop hvedemel
1½ kop kyllinge fond
1½ kop mælk
2 spsk smør
1 stort hakket løg
250 gram champignon i kvarte
3 stk kogte kyllingebryster, skåret i mundrette stykker.
2 gulerødder skåret i størrelse med en tændstik
1½ kop fine ærter
1/3 kop hakket persille

4 plader Butterdej
Æggehvide


Fremgangsmåde:

Først laves saucen:
Smelt 1/3 kop smør i en gryde og tilsæt melet. Rør omhyggeligt og tilsæt herefter kyllingefonden. Lad det koge igennem under konstant omrøring i 5 minutter hvorefter du tilsætter Creoler krydderiet.

Så laves fyldet:
tilsæt 2 spsk smør i en dyb stegepande. Lad det smelte og tilsæt så champignon og løg. Lad det stege i 10 minutter så væden er kogt fra og champignon og løg er ved at få en fin farve. Tilsæt kyllingestykkerne, Gulerødder, ærter og persille. Steg det hele godt igennem. Slut af med at hælde saucen over dine grøntsager og kød.

Så samles tærten:
Rul nu 2 af dine butterdej plader ud på bordet, så den kan fylde en tærteform. For bunden af tærteformen  med butterdej, hæld dit fyld hen over, og rul nu låget til tærten af de resterende 2 plader butterdej. Læg låg på tærten, skær det overflødige dej af kanten rundt, og pensel det hele (husk kanten hele vejen rundt!) med  æggehvide.

Bag tærten i en forvarmet ovn på 175 grader i ca 1 time, til overfladen er fin gylden.
Herefter er den klar til servering.

Og eftersom jeg glemte at tage billede af tærten med hul på, må du få et kig på den oprindelige opskrift fra Southern Living Magazine


...Velbekommen...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...